Tandlægeskræk Frygten for tandlægen kan i værste fald koste tænder
Tandlægers opråb: Frygten for tandlægen kan koste tænder
Tandlægeskræk kan få mennesker til at udskyde tandlægebesøget i årevis.
Det kan betyde, at mindre problemer udvikler sig til omfattende behandlinger – og i værste fald kan frygten ende med at koste tænder.
Ifølge Sundhedsdatastyrelsens tal blev 559.832 danskere registreret med parodontitis i 2025.
Det er en alvorlig, kronisk betændelsessygdom, som langsomt nedbryder den knogle, der holder tænderne fast.
Hvis sygdommen ikke bliver behandlet, kan tænderne begynde at sidde løst og til sidst gå tabt.
Hos Tandliv oplever tandlæge og klinikejer Zohair Azzouzi jævnligt patienter, som har undgået tandlægen i mange år på grund af frygt. Nogle søger først hjælp, når smerterne er blevet alvorlige, eller skaderne er så omfattende, at tænderne ikke længere kan reddes.
Faceworld har talt med Zohair Azzouzi om konsekvenserne af tandlægeskræk, om den skam, der kan følge med, og om hvordan patienter og tandlæger sammen kan bryde den onde cirkel.
Mindre problemer kan udvikle sig
Mange forbinder tandlægeskræk med frygten for smerter, bedøvelse, sprøjter eller lyden af boret.
Men konsekvenserne kan blive langt større end ubehaget i tandlægestolen.
Når en person undgår regelmæssige eftersyn, kan begyndende problemer udvikle sig uden at blive opdaget. Et mindre hul eller en betændelse i tandkødet kan med tiden kræve en langt mere omfattende behandling.
Tandliv har klinikker på Vesterbro og i Glostrup. Her oplever Zohair Azzouzi patienter, der har levet med smerter og tandproblemer gennem flere år, fordi angsten har afholdt dem fra at søge hjælp.
»Vi ser patienter, der har levet med smerter og undgået tandlægen i mange år.
Det, der kunne være blevet løst med en tandrensning eller en mindre fyldning, ender i nogle tilfælde med tandudtrækning, implantater eller større rekonstruktioner. Det er en udvikling, vi i mange tilfælde kunne have bremset tidligere,« siger Zohair Azzouzi.
Jo længere man venter, desto større er risikoen for, at behandlingen bliver mere kompliceret, dyrere og mere belastende.
Derfor er det vigtigt at reagere på begyndende problemer og kontakte tandlægen, selvom det kan føles svært.
Over en halv million blev registreret med parodontitis
Ifølge Sundhedsdatastyrelsen blev 559.832 danskere registreret med parodontitis i 2025.
Parodontitis er en kronisk betændelsessygdom i tandkødet og vævet omkring tænderne. Sygdommen nedbryder gradvist den knogle, der holder tænderne fast.
Uden behandling kan tænderne begynde at flytte sig, blive løse og i sidste ende gå tabt.
De første tegn kan blandt andet være:
Blødende eller hævet tandkød
Dårlig ånde
Tandkød, der trækker sig tilbage
Ømme tænder eller ømt tandkød
Tænder, der flytter sig eller bliver løse
En af de største udfordringer er, at parodontitis kan udvikle sig gennem flere år uden at give stærke smerter.
Patienten opdager derfor ikke nødvendigvis, hvor alvorlig sygdommen er, før den allerede har gjort betydelig skade.
»Mange patienter opdager først alvoren, når tænderne begynder at blive løse, eller når smerterne bliver så store, at de ikke længere kan ignoreres.
På det tidspunkt er behandlingen ofte både mere omfattende og mere belastende end nødvendigt,« fortæller Zohair Azzouzi.
Parodontitis forsvinder ikke af sig selv.
Sygdommen kræver behandling og regelmæssige tandeftersyn, men udviklingen kan bremses, hvis den bliver opdaget og behandlet i tide.
Tandlægeskræk kan blive til tandskam
For mange patienter udvikler tandlægeskrækken sig med tiden til tandskam.
De bliver flove over tændernes tilstand og frygter, hvordan tandlægen vil reagere.
Nogle er bange for at få dårlige nyheder, mens andre frygter at blive kritiseret for ikke at være kommet tidligere.
Der kan også være bekymring for, om tænderne kan reddes, hvor omfattende behandlingen bliver, og hvad den kommer til at koste.
»Det handler sjældent kun om frygten for bor eller bedøvelse. Mange fortæller, at de skammer sig over deres tænder og derfor udsætter besøget endnu længere.
Det bliver en ond cirkel, hvor problemerne vokser for hvert år,« siger Zohair Azzouzi.
Tandskammen kan også påvirke livet uden for tandlægeklinikken. Nogle undgår at smile på billeder, dækker munden, når de taler, eller holder sig tilbage i sociale sammenhænge.
Dermed bliver problemerne ikke kun fysiske.
De kan også påvirke livskvaliteten, selvværdet og lysten til at være sammen med andre mennesker.
Et emne, der længe har været tabubelagt
Ifølge Tandliv viser Google Trends, at interessen for emnet tandlægeskræk er steget gennem de senere år. Flere søger dermed information om en problemstilling, som længe har været forbundet med skam og tavshed.
Mennesker med tandlægeskræk kan let få en følelse af, at de er alene med problemet.
Men tandlægeskræk er en kendt udfordring, som kan ramme mennesker i forskellige aldre og med meget forskellige baggrunde.
Frygten kan blandt andet stamme fra tidligere smertefulde behandlinger, følelsen af at miste kontrollen eller en oplevelse af ikke at være blevet lyttet til.
At tale åbent om frygten kan derfor være det første skridt mod at få hjælp.
Det første besøg behøver ikke begynde med behandling
En vigtig del af hjælpen er at skabe tryghed og give patienten en følelse af kontrol.
Patienten kan allerede ved tidsbestillingen fortælle klinikken om sin tandlægeskræk, så personalet kan tage de nødvendige hensyn.
Det første besøg behøver ikke nødvendigvis at begynde med en behandling.
Det kan i stedet være en samtale, hvor patienten fortæller om sin frygt, tidligere oplevelser og de situationer, der skaber utryghed.
Tandlægen kan forklare undersøgelsen trin for trin, aftale et tydeligt stopsignal og give patienten mulighed for at holde pauser.
Behandlingen kan også opdeles i mindre og mere overskuelige etaper.
Nogle patienter kan have glæde af at tage en pårørende med. For andre hjælper det, at der bliver sat ekstra tid af, så besøget kan foregå i et roligt tempo.
Det vigtigste er, at patienten bliver hørt og oplever, at der ikke bliver gennemført noget uden en tydelig aftale.
Patienterne skal mødes uden kritik
For en person med tandlægeskræk kan frygten for tandlægens reaktion være lige så stor som frygten for selve behandlingen.
Derfor er det afgørende, at patienterne bliver mødt med forståelse og uden fordømmelse.
En patient, der bestiller en tid efter mange års fravær, har allerede taget et stort og vanskeligt skridt.
Tandlægerne har et ansvar for at lytte, forklare behandlingsmulighederne i et forståeligt sprog og respektere patientens behov og grænser.
Målet behøver ikke at være, at al frygt forsvinder med det samme. Det handler i første omgang om at gøre tandlægebesøget trygt og overskueligt.
Gode oplevelser kan gradvist være med til at genopbygge tilliden.
Mulighed for behandling i fuld narkose
For at hjælpe patienter med svær tandlægeskræk tilbyder Tandliv tandbehandling i fuld narkose på klinikkerne i Glostrup og på Vesterbro.
Det kan være en mulighed for mennesker, som på grund af alvorlig angst ikke kan gennemføre en nødvendig behandling på almindelig vis.
Det kan også være relevant, hvis patienten har behov for flere omfattende behandlinger.
Fuld narkose fjerner dog ikke nødvendigvis selve tandlægeskrækken. Derfor er det fortsat vigtigt at arbejde med tryghed og skabe et længerevarende forløb, hvor patienten gradvist får mere tillid til tandlægen og behandlingen.
Tidlig hjælp kan redde tænder
Ifølge Tandliv er det vigtigste budskab, at tandlægeskræk skal tages alvorligt – både af patienterne og af tandlægerne.
Jo tidligere en patient med tandlægeskræk får den rette hjælp, desto større er muligheden for at behandle mindre problemer, inden de udvikler sig til alvorlige sygdomme som parodontitis.
»Hvis vi kan hjælpe patienter med at tage det første skridt, kan vi i mange tilfælde forebygge, at de ender med store behandlinger eller mister tænder, der kunne have været reddet,« siger Zohair Azzouzi.
Det er aldrig for sent at kontakte en tandlæge. Man må gerne være bange, flov eller usikker på, hvor alvorlige problemerne er.
Det vigtigste er at fortælle åbent om frygten og finde en tandlæge, der tager den alvorligt.
Med forståelse, god tid og den rette hjælp er det muligt at bryde den onde cirkel og genvinde både tandsundheden og trygheden ved at gå til tandlægen.
Fakta om parodontitis
559.832 danskere blev registreret med parodontitis i 2025.
Parodontitis er en kronisk betændelsessygdom, som nedbryder knoglen omkring tænderne.
Sygdommen kan udvikle sig gennem længere tid uden stærke smerter.
Ubehandlet parodontitis kan føre til løse tænder og tandtab.
Tidlig behandling og regelmæssige tandeftersyn kan bremse sygdommens udvikling.
