Om Faceworld – mediet og mennesket bag
Faceworld – en del af det danske medielandskab
Faceworld er et lille, uafhængigt digitalt medie med egne interviews, reportager, nyheder og netradio. Her bliver mennesker og deres historier formidlet til offentligheden med fokus på nærvær, nysgerrighed og troværdighed.
Bag Faceworld står journalist og ansvarshavende redaktør Mads Amorsen Vig.
Han driver mediet alene og står for både den journalistiske produktion og det redaktionelle ansvar.
En lille redaktion kan også bidrage til det danske medielandskab ved at stille spørgsmål, opsøge historier og give mennesker mulighed for at blive hørt.
Faceworlds rolle som medie bygger på det løbende journalistiske arbejde.
Ambitionen er at bidrage med historier, der gør os klogere på hinanden og på det samfund, vi lever i – fra lokale fællesskaber til emner med betydning for mennesker i hele Danmark.
Faceworld – med mennesker, tæt på virkeligheden.
Min interesse for historiefortælling begyndte allerede som 14-årig, da jeg lavede kortfilm sammen med venner på Finderup Efterskole.
Her kan du se de film jeg lavede på Finderup og Assersbølgård
Gangersterne tager publikum med ind i en nærværende og ærlig historie om, hvor svært det kan være at få en ny værelseskammerat – og lære at bo sammen på Finderup Efterskole.
Her bliver hverdagens små konflikter til store udfordringer, og følelserne får lov til at fylde.
Filmen handler ikke kun om ungdomslivets kampe, men også om de valg, man træffer undervejs – valg, der kan føre til fejl, fortrydelse og erkendelse. Gangersterne* viser, at følelser kan være både stærke og farlige, men også lærerige.
Det er en fortælling om at vokse, tage ansvar og lære af sine fejl – midt i den sårbare tid, hvor man er ved at finde sig selv.
Gys på Assersbølgård tager publikum med ind i en mørk og intens fortælling om kærestesorg, jalousi og mord – alt sammen udspillet på det gamle, stemningsfulde Assersbølgård.
🕯️ Filmen er mere end bare spænding og gys.
Den dykker ned i ungdommens følelser, hvor alt opleves stærkere, og hvor forkerte valg kan få alvorlige konsekvenser.
Gys på Assersbølgård viser, hvordan følelser kan være både smukke og farlige – og minder os om, at vi alle kan lære af de fejl, der begås midt i ungdommens stormvejr.
Siden blev medier en stor del af mit arbejdsliv.
Gennem 16 år hos TV Glad arbejdede jeg blandt andet som reporter og journalist, deltog i liveudsendelser og underviste i journalistik og værtsrollen.
I august 2025 valgte jeg at gå min egen vej og skabe Faceworld.
Jeg ønskede at bygge et medie, hvor nysgerrighed, troværdighed og respekt for mennesker er fundamentet.
Anerkendelsen i Oksbøl
I 2019 modtog jeg en anerkendelse i min by Oksbøl til noget der hedder Oxefest der fik jeg Kvartalsbuketten som anerkendelse for mit lokale arbejde i Oksbøl.
Det var en stor ære.
Ikke kun fordi det var en pris, men fordi den anerkendte dét, jeg altid har troet på: at de stærkeste historier opstår, når man tager sig tid.
Faceworlds vision er at bringe mennesker tættere på hinanden gennem journalistik, der tager udgangspunkt i virkeligheden og det levede liv.
Ambitionen er at fortælle historier fra både små landsbyer og større byer og give indblik i de fællesskaber, udfordringer og muligheder, der præger Danmark.
Missionen er at skabe nærværende, inkluderende og troværdig journalistik. Faceworld skal give plads til forskellige perspektiver og til mennesker, hvis erfaringer og historier sjældent bliver hørt. Gennem samtaler, research og kritiske spørgsmål ønsker jeg at bidrage til forståelse, en oplyst debat og et stærkere fællesskab.
Grundtanken er enkel: Med mennesker – ikke om mennesker.
For mig betyder det at møde mennesker i øjenhøjde, lytte ordentligt og give dem plads til at fortælle med deres egne ord. Samtidig har jeg som journalist ansvaret for at undersøge oplysningerne, stille relevante spørgsmål og formidle historierne redeligt.
Der skal være plads til både alvorlige emner og fortællinger, der giver håb og inspiration. Samfundets problemer skal undersøges, og de mennesker, der skaber løsninger og gør en forskel, fortjener også opmærksomhed.
På Faceworld.dk bliver historierne formidlet gennem tekst, billeder, lyd og video.
Faceworld Radio og podcasts giver plads til stemmer og samtaler med tid til fordybelse.
Studiet i Oksbøl danner ramme om møder, hvor gæster kan føle sig velkomne og få ro til at fortælle.
Jeg tror på journalistik, der tør være nysgerrig, stille de svære spørgsmål og tage ansvar for sit indhold.
Det er den tilgang, jeg ønsker at udvikle Faceworld med – og den, der binder min personlige passion sammen med mediets vision og mission.
Faceworld – Danmark fortalt gennem mennesker.
Vi lytter. Vi formidler.
