Jeg valgte at gå min egen vej – og skabe Faceworld

Midt i en tid, hvor nyhedsstrømmen ofte er fyldt med historier fra Christiansborg og resten af verden, har jeg valgt at gå en anden vej. 

For mig handler journalistik først og fremmest om mennesker. Om de historier, der udspiller sig lige foran os, men som alt for sjældent får opmærksomhed.

Den 5. august 2025 tog jeg en af de største beslutninger i mit liv. Jeg valgte at forlade TV Glad efter 16 fantastiske år.

Det var ikke en let beslutning. TV Glad havde været en stor del af mit liv, og jeg havde trygge rammer og gode kollegaer. 

Men jeg kunne mærke, at tiden var inde til at prøve noget nyt. Jeg havde en drøm om at skabe mit eget medie – et sted, hvor jeg selv kunne sætte retningen.

Den 16. august 2025 blev den drøm til virkelighed.

Jeg blev godkendt af Dansk Journalistforbund og fik mit pressekort. Samtidig blev Faceworld en realitet.

Det var en helt særlig dag. Jeg var faktisk på ferie på Mallorca, da mailen tikkede ind med beskeden om, at jeg var blevet godkendt. Det føltes næsten uvirkeligt, og senere samme dag fejrede jeg det sammen med min familie.

Drømmen om Faceworld

Faceworld er mit hjertebarn.

Jeg skabte Faceworld, fordi jeg tror på, at journalistik stadig kan gøre en forskel. Jeg ønsker at fortælle troværdige historier, som mennesker kan have tillid til.

I en tid, hvor misinformation og fake news fylder mere og mere, vil jeg gerne bidrage med journalistik, der bygger på fakta, nærvær og respekt for dem, jeg interviewer.

Jeg ønsker også at skabe plads til de positive historier.

Ikke fordi verden kun er lys, men fordi de gode historier også fortjener en plads. Vi bliver hver dag mødt af nyheder om krig, konflikter og kriser. Det er vigtigt at fortælle om dem, men jeg tror også på, at vi har brug for historier, der giver håb, inspiration og viser, at mennesker gør en forskel.

Der findes heldigvis mange mennesker, som skaber fællesskab, hjælper andre eller arbejder for at gøre deres lokalområde bedre. Det er de historier, jeg gerne vil være med til at fortælle.

Journalistik handler om mennesker

For mig handler journalistik ikke kun om overskrifter.

Den handler om at lytte. Om at være nysgerrig. Og om at give plads til mennesker, som måske ikke altid bliver hørt.

Jeg oplever, at mange mennesker går rundt med spændende historier, erfaringer og oplevelser, men de bliver sjældent spurgt. Det vil jeg gerne være med til at ændre.

Faceworld bygger på en enkel tanke:

Med mennesker – ikke om mennesker.

Det betyder, at jeg gerne vil møde folk i øjenhøjde og lade dem fortælle deres historie med deres egne ord.

En ny hverdag

At starte sit eget medie har været en stor omstilling.

I dag er det mig, der står for idéerne, planlægningen, interviewene, optagelserne, redigeringen, hjemmesiden og alt det praktiske bag kulisserne.

Det giver et stort ansvar, men også en frihed, jeg sætter utrolig stor pris på. Jeg har fundet mig selv på ny ved at bygge Faceworld op fra bunden, og hver eneste historie minder mig om, hvorfor jeg valgte denne vej.

En passion gennem hele livet

Min interesse for medier begyndte ikke i går.

Allerede som ung eksperimenterede jeg med kameraer og kortfilm, og fascinationen af historiefortælling har fulgt mig lige siden. Den passion har været den røde tråd gennem hele mit arbejdsliv og er i dag blevet fundamentet for Faceworld.

Blikket rettet mod hele Danmark

Selvom Faceworld har base i Oksbøl, er ambitionen større.

Jeg ønsker at fortælle historier fra hele Danmark – både fra de små landsbyer og de større byer. Historier om mennesker, fællesskaber, kultur, historie, hverdagsliv og de oplevelser, der binder os sammen.

For mig er en god historie ikke afhængig af, hvor den foregår. Den handler om mennesker.

Og netop derfor vil Faceworld fortsætte med at være et uafhængigt medie med fokus på journalistik, interviews, dokumentarer, netradio og menneskenære historier fra hele Danmark.

Min passion for at fortælle historier

Min passion for at fortælle historier begyndte tidligt

Som 14-årig på Finderup Efterskole lavede jeg kortfilm sammen med nogle venner.

Dengang handlede det mest om nysgerrighed, kreativitet og lysten til at skabe noget, der kunne berøre andre.

Jeg vidste ikke, at det skulle blive begyndelsen på en livslang passion.

I dag, efter lidt over 16 år i mediebranchen, står det klart for mig, at historiefortælling aldrig bare har været et arbejde. Det er et ansvar. Et kald.

Gennem årene har jeg lært, at de stærkeste historier sjældent er dem, der ligger lige for.

De findes ofte dér, hvor man tør gå et skridt længere.

Hvor man stiller de spørgsmål, andre holder tilbage.

Hvor man insisterer på at komme tættere på sandheden.

Det kræver mod.

Ikke mod for modets skyld, men modet til at udfordre.

Modet til at være nysgerrig.

Modet til at stille de svære spørgsmål, også når de gør ondt.

For journalistik handler ikke kun om teknik, deadlines og formidling.

Det handler om mennesker.

Om deres liv, håb, kampe og drømme.

At turde være vovehals

Noget af det vigtigste, jeg har lært gennem årene, er værdien af at være vovehals.

At turde række hånden op, når stemningen i rummet siger, man burde tie stille.

At stille spørgsmålet, ingen andre stiller.

At gå efter det, der ligger lige på kanten.

Udvikling sker sjældent, hvis man altid vælger den sikre løsning.

Hvis journalistik skal gøre en forskel, kræver det mod til at udfordre magten, systemet – og sig selv.

For de vigtigste spørgsmål er ofte dem, der er sværest at stille.

Fremtidens journalistik

Vi står midt i en medieverden under massivt pres.

Økonomisk.

Teknologisk.

Troværdighedsmæssigt.

Men jeg tror stadig på journalistikken.

Jeg tror på, at der findes et publikum, der ønsker mere end hurtige overskrifter og overfladiske historier.

Mere dybde.

Mere nærvær.

Mere ansvarlighed.

Teknologi og kunstig intelligens kan blive stærke redskaber, hvis de bruges med omtanke. De kan frigøre tid til det vigtigste: den undersøgende og menneskelige journalistik.

Men teknologi må aldrig erstatte dømmekraft, etik og empati.

Fremtidens medier kræver mod.

Mod til at prioritere substans frem for sensation.

Mod til at indrømme fejl.

Mod til at holde fast i værdierne, også når det koster.

Anerkendelsen i Oksbøl

I 2019 modtog jeg en anerkendelse i min by Oksbøl til noget der hedder Oxefest der fik jeg Kvartalsbuketten som anerkendelse for mit lokale arbejde i Oksbøl.

Det var en stor ære.

Ikke kun fordi det var en pris, men fordi den anerkendte dét, jeg altid har troet på: at de stærkeste historier opstår, når man tager sig tid.