Radioavisen fylder 100 år – en fast lyd i danskernes hverdag

Radioavisen fylder 100 år: En fast lyd i danskernes hverdag

Den 1. august 2026 kunne Radioavisen fejre sit 100-årsjubilæum. 

Gennem et helt århundrede har udsendelsen hjulpet danskerne med at forstå, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Radioavisen har dækket valg, krige, nationale kriser, store fejringer, teknologiske gennembrud og omfattende samfundsforandringer. 

For mange danskere er udsendelsen blevet en naturlig del af hverdagen – ved morgenbordet, i bilen eller på arbejdspladsen.

Formatet er enkelt, men opgaven er stor: Danskerne skal have et faktuelt, letforståeligt og relevant overblik over de vigtigste nyheder – kort, præcist og opdateret.

Fra to aftenudsendelser til nyheder hver time

Det var den 1. august 1926, at Statsradiofonien udsendte den første udgave af Pressens Radioavis. 

Den kom efter flere års pionerarbejde med nyhedsoplæsning fra blandt andre Politikens Radioavis, Berlingskes Radioavis og Københavns Radioavis.

Dengang bestod Radioavisen hovedsageligt af telegrammer, som blev udvalgt og læst op i to udsendelser om aftenen. 

I dag bliver der sendt radioaviser af forskellig længde hver time, og nyhederne bevæger sig langt hurtigere end tidligere.

Sproget har også forandret sig. Tidligere var oplæsningen langsommere og mere formel, mens Radioavisen i dag bruger et mere direkte og nutidigt sprog. Ifølge Radioavisens chef kan man næsten følge udviklingen i det danske sprog ved at lytte til gamle radioaviser.

Et fælles nyhedsoverblik

Faceworld Media har talt med Jens Conrad-Petersen, der har været chef for Radioavisen i fire år og en del af DR Nyheder i omkring 15 år.

Han mener, at en vigtig årsag til Radioavisens fortsatte betydning er, at millioner af danskere stadig lytter til radio hver dag. Mange bruger Radioavisen til hurtigt at undersøge, om der er sket noget vigtigt, siden de sidst fulgte med.

Radioavisen tilbyder samtidig et fælles nyhedsoverblik i en tid, hvor sociale medier i stigende grad viser brugerne individuelt tilpasset indhold.

– Hvis man sidder og scroller på Facebook eller Instagram, får man et nyhedsfeed, som er bestemt af en algoritme. 

Radioavisen udvælger derimod nyhederne efter professionelle og journalistiske kriterier, forklarer Jens Conrad-Petersen.

På de sociale medier tager algoritmerne ofte udgangspunkt i, hvad brugeren tidligere har klikket på eller vist interesse for. 

Derfor risikerer man ikke at opdage en vigtig historie, hvis den ligger uden for ens normale interesser.

Radioavisens opgave er ifølge chefen at fortælle danskerne, hvad der objektivt set er vigtigst lige nu – uanset den enkelte lytters interesser.

Kort og præcist uden at miste nuancerne

At formidle komplicerede historier på få minutter er en særlig journalistisk disciplin. Hver eneste sætning bliver gennemgået, så den både er korrekt, forståelig og så kort som muligt.

– Det handler om at spørge, om historien er fortalt rigtigt og enkelt, uden at betydningen bliver forkert. Journalisterne gennemgår hele tiden manuskripterne og undersøger, om hver sætning kan gøres bedre, fortæller Jens Conrad-Petersen.

Radioavisen arbejder efter en fast tidsramme. Hvis udsendelsen bliver for lang, risikerer afslutningen ganske enkelt at blive afbrudt. 

Derfor skal værter og journalister kunne formidle præcist, mens uret tikker i baggrunden.

En god vært skal have en tydelig stemme, udtale ordene korrekt og gerne have et personligt særkende. Samtidig skal nyhederne formidles levende og interessant, uden at det går ud over den faktuelle og nøgterne form.

Korrekthed kommer før hastighed

Når en stor nyhed udvikler sig hurtigt, forsøger Radioavisen så vidt muligt at gå direkte til hovedkilden. Det kan blandt andet være politiet, myndigheder, virksomheder eller personer, der selv er involveret i historien.

Ved udenlandske begivenheder benytter redaktionen oplysninger fra troværdige internationale medier og forsøger samtidig at få oplysningerne bekræftet hos de oprindelige kilder.

Det er også vigtigt at være åben over for lytterne om forskellen på bekræftede oplysninger og ubekræftede forlydender.

– Det er altid vigtigst at være korrekt, men vi vil også gerne være hurtige. Det er bare i den rækkefølge. Hastigheden må aldrig ske på bekostning af, at oplysningerne er rigtige, understreger Jens Conrad-Petersen.

Blandt de historier, der personligt har gjort størst indtryk på ham, er coronapandemien og krigen i Ukraine, som begyndte kort efter, at han var blevet chef for Radioavisen.

Nyhederne kan ikke altid være positive

En god historie behøver ifølge Jens Conrad-Petersen ikke at være negativ. Det afgørende er, om historien er ny, aktuel, opsigtsvækkende og væsentlig.

En historie om en ny behandling mod kræft eller faldende arbejdsløshed kan derfor være lige så vigtig som en politisk skandale eller en alvorlig international begivenhed.

Selvom nogle lyttere efterlyser flere positive historier, kan Radioavisen ikke lukke øjnene for krige, kriser og ulykker.

– Vores opgave er ikke kun at levere positive nyheder. Vores opgave er at fortælle de nyheder, der er vigtigst. 

Det er naturligvis godt, når mange af dem er positive, men vi skal fortælle, hvad der sker i verden, siger han.

Kunstig intelligens skal ikke erstatte værterne

Kunstig intelligens forventes også at få betydning for fremtidens radio. Jens Conrad-Petersen forestiller sig, at teknologien kan hjælpe redaktionen med at arbejde hurtigere og gøre udsendelserne bedre.

DR har dog ingen planer om at erstatte Radioavisens værter og kendte stemmer med kunstig intelligens.

– Når man lytter til DR, er det vigtigt, at man ved, at der står et rigtigt menneske bag formidlingen af nyhederne, siger han.

Hvis kunstig intelligens på egen hånd får lov til at finde, udvælge og oplæse nyheder, ser han en risiko for både vildledning og misinformation. 

Derfor er menneskelig og journalistisk kontrol afgørende, uanset hvordan teknologien bliver anvendt.

Radioen har stadig en fremtid

Radioavisen har omkring 1,7 millioner daglige lyttere. 

En stor del lytter via P4, og publikum kommer fra mange forskellige dele af befolkningen og landet. 

De helt unge fylder mindre end de ældre aldersgrupper, men lytterskaren er fortsat bred.

Selvom flere danskere lytter til podcast og individuelt tilrettelagt lyd, tror Jens Conrad-Petersen fortsat på den traditionelle radios betydning. 

Radioen kan nemlig høres, mens man laver morgenmad, arbejder eller kører bil.

Hvordan Radioavisen bliver distribueret om 10 eller 20 år, kan ændre sig. Flere vil formentlig lytte digitalt gennem DR Lyd og andre platforme, mens andre fortsat vil høre udsendelsen direkte i radioen.

Men så længe danskerne lytter til radio, mener Jens Conrad-Petersen også, at der vil være behov for en stærk Radioavis.

Efter 100 år er teknologien, sproget og tempoet forandret. Radioavisens grundlæggende opgave er imidlertid den samme: at give danskerne et troværdigt, fælles og forståeligt overblik over de vigtigste begivenheder lige nu.

– Vi sætter hver eneste dag en ære i at fortælle de vigtigste nyheder på den bedst mulige, mest interessante og mest korrekte måde. 

Vi er glade for, at danskerne har været med gennem så mange år, og vi håber, at de bliver ved med at lytte, afslutter Jens Conrad-Petersen.