Otto Frello og Det skjulte billede
Otto Frello var kendt for sine fantasifulde malerier, overraskende detaljer og underfundige humor. Historien om et maleri, der i næsten 35 år stod skjult inde i en væg, passer derfor perfekt ind i fortællingen om den særlige kunstner og Vardes eneste æresborger.
I mange år gik der rygter om, at Otto Frello havde gemt et af sine malerier et sted i sit store hus på Brolæggerstræde 2 i København.
Ingen vidste præcist, hvilken væg det befandt sig i, eller hvilket motiv der gemte sig bag murværket.
Da familien senere besluttede at sælge huset, begyndte jagten på det skjulte billede. Otto Frellos hustru, Stence Frello, huskede, at hun engang havde spurgt ham, hvor maleriet var blevet af. Hans svar var helt i hans egen ånd:
Det var ikke blevet væk. Det var bare gemt.
Sønnen Thomas Frello havde sidst set billedet som dreng.
For at finde det måtte han derfor gå rundt i huset og banke på væggene.
Med hjælp fra sin mor lykkedes det at indkredse det rigtige sted i stueetagen ved siden af den såkaldte stukstue.
En besked bag væggen
Den 18. august 2015 blev væggen åbnet. Familien havde kontaktet Museet for Varde By og Omegn, som deltog i den spændende befrielsesaktion og sørgede for, at øjeblikket blev filmet.
Det første, der kom til syne, var bagsiden af maleriet. Her havde Otto Frello skrevet:
"FORSIGTIG MALERI"
På maleriets blændramme stod desuden en kort forklaring:
"Billedet blev opsat her 26. august 1981. På grund af pladsmangel. Otto Frello.
Kommentaren var karakteristisk for Frellos humor.
Huset i Brolæggerstræde var nemlig mere end 600 kvadratmeter stort, så forklaringen om pladsmangel virkede næsten som en bevidst spøg.
Maleriet havde stået urørt i væggen siden 1981.
Selvom Otto Frellos popularitet voksede markant, og hans værker blev vist på flere udstillinger, hentede han aldrig billedet frem igen. Det forblev en hemmelighed og blev en del af den mystik, der omgav ham og hans kunst.
Fra København til Varde
Efter fundet blev maleriet transporteret fra København til Varde. Her skulle det klargøres sammen med en række personlige genstande fra Otto Frellos arbejdsliv.
Maleriet manglede en ramme, men en almindelig standardramme ville ikke passe til kunstnerens særlige univers.
Derfor blev der fremstillet en sort ramme af en gerigt, som normalt bruges omkring en dør. Inspirationen kom fra Frellos maleri Domhuset, der ligeledes har en gerigt som billedramme.
Løsningen var enkel, kreativ og lidt uventet – præcis som Otto Frello selv.
Genstande fra kunstnerens værksted
Sammen med det skjulte maleri kom flere genstande fra Otto Frellos arbejdsliv til Varde.
Blandt dem var hans gamle malerkasse og det håndspejl, som han brugte under arbejdet med sine billeder.
Hvis han havde kigget for længe på et motiv og ikke længere kunne se eventuelle fejl, betragtede han maleriet gennem spejlet. Det vendte motivet om og gjorde det muligt for ham at se værket med friske øjne.
På den måde kunne han blandt andet opdage fejl i perspektivet og arbejde videre med billedets opbygning.
Samlingen omfattede også Ostwalds farvelære, forskellige afstøbninger og detaljer fra den såkaldte husmodel, der også kaldes Frello-huset.
Hovedet fra Avislæseren
Blandt de mest overraskende genstande var hovedet fra Avislæseren. Værket forestillede Rådhuspladsen i København med lurblæserne og rådhustårnet i baggrunden.
I forgrunden stod en mand og læste avis.
Otto Frello havde planlagt, at avislæserens hoved skulle kunne bevæge sig ved hjælp af en elektrisk anordning.
Figuren skulle nikke eller ryste på hovedet som reaktion på nyhederne i avisen.
Værket kom dog aldrig til at leve op til hans egne krav, og derfor valgte han at skille sig af med det.
Inden da tog han flere fotografier af værket og dets vej mod containeren.
Det viste sig senere, at han alligevel ikke havde kasseret det hele.
Han havde gemt avislæserens hoved, som dermed blev den eneste bevarede del af et af hans mest usædvanlige projekter.
En sidste overraskelse fra Otto Frello
Det skjulte billede blev afsløret på Varde Museum den 30. oktober 2015.
Her kunne publikum opleve maleriet sammen med flere af de genstande, der fortalte om Otto Frellos arbejdsmetoder, fantasi og humor.
Historien om billedet i væggen viser, at Otto Frellos kunstneriske univers ikke kun fandtes på lærredet.
Også hans hus og hverdag var præget af fortællinger, skjulte spor og små overraskelser.
Maleriet var ikke blevet glemt. Som Frello selv havde sagt, var det bare gemt.
lav det som artikel
Otto Frello og mysteriet om det skjulte billede
Otto Frello var kendt for sin store fantasi, sine detaljerige malerier og sin underfundige humor.
Derfor passer historien om et maleri, der i næsten 35 år stod skjult inde i en væg, perfekt til fortællingen om den særlige kunstner og Vardes eneste æresborger.
Gennem flere år gik der rygter om, at Otto Frello havde gemt et maleri i sit store hus på Brolæggerstræde 2 i det indre København.
Ingen vidste med sikkerhed, hvilken væg billedet befandt sig i, eller hvilket motiv der gemte sig bag den.
Huset rummede mange værelser, kringelkroge og vægge, så det var ikke nogen enkel opgave at finde frem til maleriet.
Otto Frello havde tilsyneladende sørget for, at billedet kunne forblive en hemmelighed i mange år.
Det var ikke væk – kun gemt
Otto Frellos hustru, Stence Frello, havde tidligere spurgt ham, hvad der var blevet af maleriet, fordi han havde fortalt, at han ville gemme det.
Svaret var karakteristisk for hans humor og særlige måde at tænke på:
"Det var ikke blevet væk. Det var bare gemt."
Da familien senere besluttede at sælge huset, begyndte jagten på det skjulte billede.
Sønnen Thomas Frello kunne huske maleriet fra sin barndom, men han vidste ikke præcis, hvor det befandt sig.
Derfor gik han rundt i store dele af huset og bankede på væggene for at finde et hulrum. Med hjælp fra sin mor lykkedes det til sidst at indkredse den rigtige væg.
Den befandt sig i stueetagen i rummet ved siden af den såkaldte stukstue.
Museet for Varde By og Omegn blev kontaktet og inviteret til at overvære fundet.
Museet skulle både hjælpe med at få maleriet sikkert ud og sørge for, at den særlige begivenhed blev dokumenteret på film.
En besked til den, der fandt maleriet
Den 18. august 2015 blev væggen åbnet under ledelse af Thomas Frello.
Efter lidt besvær lykkedes det at få det første glimt af maleriet.
Det første, der kom til syne, var bagsiden. Her havde Otto Frello skrevet en tydelig advarsel:
"FORSIGTIG MALERI"
Beskeden virkede næsten som en hilsen fra kunstneren til de mennesker, der mange år senere skulle finde billedet.
Han havde sikret sig, at ingen kom til at beskadige det under arbejdet med at åbne væggen.
På maleriets blændramme fandt man endnu en besked:
"Billedet blev opsat her 26. august 1981. På grund af pladsmangel. Otto Frello."
Forklaringen om pladsmangel rummede Frellos velkendte humor.
Huset i Brolæggerstræde var nemlig mere end 600 kvadratmeter stort.
Alligevel havde han valgt at placere maleriet inde i en væg.
Her stod det urørt i næsten 35 år.
Maleriet forblev en hemmelighed
Otto Frello kunne have hentet maleriet frem igen, da hans popularitet og udstillingsaktivitet voksede i løbet af 1990'erne.
Det gjorde han imidlertid aldrig.
Billedet forblev skjult og blev dermed en del af den mystik og underfundighed, som omgav både kunstneren og hans værker.
Måske var selve tanken om et hemmeligt maleri vigtigere for ham end at få det vist på en udstilling.
Efter fundet blev maleriet transporteret fra København til Varde. Her skulle det klargøres sammen med en række personlige genstande fra Otto Frellos arbejdsliv.
Maleriet havde brug for en ramme, men en traditionel billedramme ville ikke passe til Frellos særlige univers. Derfor blev der fundet en løsning, som var både enkel og kreativ.
En gerigt, der normalt bruges omkring en dør, blev købt i et byggemarked, malet sort og samlet til en ramme. Inspirationen kom fra Otto Frellos maleri Domhuset, der ligeledes har en gerigt som ramme.
Indblik i Otto Frellos arbejdsmetoder
Sammen med det skjulte maleri modtog museet flere genstande, der fortalte om Otto Frellos måde at arbejde på. Blandt dem var hans gamle malerkasse og det håndspejl, som han ofte benyttede under arbejdet med sine billeder.
Når Frello havde betragtet et motiv så længe, at han ikke længere kunne få øje på eventuelle fejl, holdt han spejlet op foran maleriet.
Spejlbilledet fik motivet til at fremstå nyt og fremmed. På den måde kunne han blandt andet opdage fejl i perspektivet og se kompositionen med friske øjne.
Blandt de øvrige genstande var Ostwalds farvelære, forskellige afstøbninger og detaljer fra den såkaldte husmodel, der også er kendt som Frello-huset.
Genstandene giver et sjældent indblik i det praktiske arbejde bag de fantasifulde og detaljerige billeder.
Det bevarede hoved fra Avislæseren
En af de mest bemærkelsesværdige genstande var hovedet fra værket Avislæseren.
Det var et usædvanligt projekt, der bevægede sig mellem maleri og installation.
Værket forestillede Rådhuspladsen i København med lurblæserne og rådhustårnet i baggrunden. I forgrunden stod en mand med en avis. Otto Frellos tanke var, at avislæserens hoved skulle kunne bevæge sig ved hjælp af en elektrisk anordning.
Figuren skulle nikke eller ryste på hovedet som en reaktion på de nyheder, han læste.
Værket levede dog ikke op til Frellos egne krav, og derfor valgte han senere at destruere det.
Inden da tog han flere fotografier af maleriet og af dets vej mod containeren.
Fotografierne betyder, at man stadig kan danne sig et indtryk af det særprægede værk.
Det viste sig samtidig, at Otto Frello ikke havde kasseret det hele.
Han havde gemt avislæserens hoved.
Det er derfor den eneste bevarede del af et af hans mest besynderlige kunstprojekter.
En sidste kunstnerisk overraskelse
Den 30. oktober 2015 blev det skjulte maleri afsløret på Varde Museum.
Her blev det præsenteret sammen med flere af de personlige genstande og arbejdsredskaber, som var kommet til museet.
Historien om maleriet viser, at Otto Frellos fantasi ikke kun kom til udtryk på lærredet.
Også hans hus og hverdag rummede mysterier, skjulte fortællinger og små overraskelser.
Maleriet var aldrig blevet glemt.
Det havde blot ventet inde i væggen, indtil nogen en dag fandt det igen.