Juki Tauchi hyldes i et varmt og personligt program

En varm og personlig hyldest til Juki Tauchi

I et helt særligt program inviterer Mads Vig seerne med på en nærværende rejse gennem Juki Tauchis liv og karriere. 

Her bliver der sat fokus på hendes arbejde som ungeguide og på de mange år, hvor hun gennem Ungehuset har været med til at skabe fællesskab, tryghed og gode oplevelser for unge mennesker.

Programmet er en overraskelse og en personlig hyldest til Juki Tauchi. 

Hun har sagt ja til at medvirke, men hun ved ikke på forhånd, hvad der venter hende. Undervejs bliver hun præsenteret for hilsner fra gamle venner, tidligere kolleger og unge, som har været en del af hendes liv og arbejde.

Et menneske, der har været der for de unge

Gennem sit arbejde som ungeguide har Juki Tauchi mødt mange forskellige unge mennesker. Hun har været en vigtig voksen, som de unge har kunnet tale med, søge støtte hos og dele både glæder og udfordringer med.

Arbejdet med unge handler ikke kun om aktiviteter, arrangementer og praktiske opgaver. Det handler i høj grad om relationer, tillid og om at være til stede. 

For nogle unge kan det have stor betydning at møde en voksen, som tager sig tid til at lytte og ser mennesket bag de problemer eller bekymringer, der kan fylde i hverdagen.

Det er netop denne indsats, programmet ønsker at fremhæve. Juki har gennem årene givet mange mennesker gode oplevelser og minder. Derfor er tiden kommet til, at nogle af dem får mulighed for at give noget tilbage og fortælle hende, hvad hun har betydet.

En rejse gennem livet i Ungehuset

I programmet går Mads gennem Juki Tauchis karriere og hendes mange oplevelser i forbindelse med Ungehuset. Samtalen handler både om hendes arbejde, de unge, kollegerne og de særlige øjeblikke, som har sat sig fast gennem årene.

Juki fortæller om livet i Ungehuset og om det ansvar, der følger med, når man arbejder tæt sammen med unge mennesker. 

Hun ser tilbage på de mange relationer, der er blevet skabt, og på de oplevelser, som har været med til at forme hende både fagligt og personligt.

Ungehuset har været meget mere end blot en arbejdsplads. Det har været et samlingssted, hvor unge har kunnet mødes, være sig selv og blive en del af et fællesskab. Her har der været plads til samtaler, grin, aktiviteter og nye venskaber – men også til de svære dage, hvor nogen har haft brug for ekstra støtte.

Personlige hilsner fra mennesker i Jukis liv

En vigtig del af programmet er de mange hilsner, som Juki modtager. De kommer fra mennesker, der på forskellige tidspunkter har været en del af hendes liv, arbejde og karriere.

Hilsnerne kommer fra Erik Buhl, Lasse Okholm, Tina Agergaard Hansen, Tua Dietrichsen, Jens P. Olesen og Alberte Højgaard.

De fortæller hver især om deres oplevelser med Juki og deler minder fra den tid, de har haft sammen med hende. 

Nogle fortællinger handler om arbejdet og fællesskabet omkring Ungehuset, mens andre sætter fokus på de personlige møder og de øjeblikke, hvor Juki har været med til at gøre en særlig forskel.

Fælles for hilsnerne er, at de er sendt med varme, respekt og taknemmelighed. De viser, at Jukis indsats ikke kun kan måles i de aktiviteter, hun har været med til at arrangere. Den kan også mærkes i de mennesker, hun har støttet, inspireret og skabt gode minder sammen med.

Minderne bliver udgangspunkt for samtalen

Mads ser og hører hilsnerne sammen med Juki. 

Efter hver fortælling taler de videre om den oplevelse eller periode, som bliver nævnt.

På den måde bliver hilsnerne ikke kun korte beskeder. De fungerer også som døre ind til minder, historier og refleksioner, der måske ellers ikke var kommet frem. Juki får mulighed for at fortælle, hvordan hun selv husker oplevelserne, og hvad de forskellige mennesker har betydet for hende.

Samtalerne giver samtidig plads til både grin, eftertanke og følelser. Gamle minder kan vække glæde og stolthed, men de kan også minde én om, hvor hurtigt tiden går, og hvor stor betydning mennesker kan få for hinanden.

En overraskelse, Juki ikke kender på forhånd

Juki ved, at hun skal medvirke i et program, men hun ved ikke, hvad hun helt præcist har sagt ja til. Det gør mødet med hilsnerne og de personlige fortællinger til en ægte overraskelse.

Formålet er ikke at sætte Juki i en ubehagelig situation. 

Tværtimod er ønsket at skabe et trygt og varmt program, hvor hun kan opleve, hvor meget hun har betydet for andre.

Når man i mange år har været den, der hjælper, støtter og skaber oplevelser for andre, kan det være svært selv at se den forskel, man har gjort. Derfor giver programmet Juki mulighed for at høre det direkte fra nogle af de mennesker, som har kendt hende gennem forskellige perioder af livet.

Tid til at give noget tilbage

Juki Tauchi har givet mange unge gode oplevelser, støtte og følelsen af at høre til. 

Hun har været en del af deres hverdag og været med til at skabe et sted, hvor de kunne møde andre, udvikle sig og føle sig velkomne.

Hyldestprogrammet er derfor en måde at sige tak på. 

Tak for tiden, engagementet, omsorgen og alle de minder, der er blevet skabt gennem årene.

Det er også en fortælling om, hvorfor arbejdet med unge er så vigtigt. 

En tryg voksen, en åben dør eller en ærlig samtale kan få større betydning, end man måske opdager i øjeblikket. Nogle gange viser betydningen sig først flere år senere, når de unge ser tilbage og forstår, hvem der var med til at hjælpe dem videre.

Et program fyldt med nærvær og taknemmelighed

Programmet bliver et portræt af Juki Tauchi, men samtidig fortæller det en større historie om fællesskab, relationer og betydningen af at være noget for andre.

Gennem Mads' samtale med Juki og de personlige hilsner bliver seerne inviteret tæt på både mennesket og ungeguiden. 

De får mulighed for at høre om arbejdet i Ungehuset, de mange oplevelser og de relationer, som har udviklet sig gennem tiden.

Hyldesten er skabt, fordi Juki har givet så meget til andre. 

Nu er det hendes tur til at modtage noget tilbage og mærke den anerkendelse, som hun fortjener.

Det bliver et varmt, overraskende og personligt program fyldt med minder, smil og ærlige samtaler – og frem for alt et stort tak til Juki Tauchi for den forskel, hun har gjort for så mange mennesker.