CEPOS: Statens bureaukrati er vokset med 17,8 milliarder kroner siden 2011
CEPOS: Statens bureaukrati er vokset med 17,8 milliarder kroner siden 2011
En ny analyse fra CEPOS viser ifølge tænketanken, at staten står for langt størstedelen af væksten i det offentlige bureaukrati.
Statens udgifter til ledelse og administration er siden 2011 steget med 17,8 milliarder kroner.
Det svarer til en vækst på 38 procent og udgør næsten tre fjerdedele af den samlede stigning i den offentlige sektor.
Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS, mener, at udviklingen viser et betydeligt potentiale for at frigøre penge, der politisk kan prioriteres til blandt andet borgernær velfærd, forsvar eller skattelettelser.
– Hvis staten kom tilbage på det niveau, der var for ledelse og administration i 2011, kunne der spares omkring 17,8 milliarder kroner, siger Karsten Bo Larsen i et interview med Faceworld Media.
Mange små beslutninger bliver tilsammen dyre
Ifølge forskningschefen er der ikke én enkelt forklaring på den markante vækst.
En del af udviklingen skyldes, at nye politiske initiativer hver især kræver ekstra administration.
Når en ny ordning kun kræver enkelte nye medarbejdere, kan udgiften virke begrænset.
Men over en længere årrække bliver de mange små udvidelser tilsammen til en betydelig vækst.
Ny lovgivning medfører samtidig behov for embedsmænd, som skal udforme, implementere og administrere reglerne. Stigende krav til dokumentation, kontrol og tilsyn kan også bidrage til udviklingen.
Det er ifølge Karsten Bo Larsen vanskeligt at fastslå præcist, hvilke ministerområder der er vokset mest.
Ministerier og arbejdsområder bliver ofte ændret og flyttet, når nye regeringer tiltræder. Analysen ser derfor på staten samlet. Tallene viser dog, at antallet af blandt andre jurister, økonomer og statskundskabere er vokset mærkbart.
Staten bør tage sin egen medicin
Kommuner og regioner står tilsammen for en væsentligt mindre del af stigningen. Karsten Bo Larsen peger på, at regeringer gennem en årrække har stillet krav om administrative effektiviseringer i kommunerne.
– Staten skulle måske prøve at tage noget af sin egen medicin, siger han.
CEPOS foreslår derfor, at der indføres et såkaldt bureaukratiloft efter samme princip som de udgiftslofter, der allerede findes i budgetloven. Loftet skal begrænse, hvor mange mennesker der må beskæftige sig med statslig administration.
Hvis et nyt politisk initiativ kræver flere administrative medarbejdere, skal stillingerne ifølge forslaget findes ved at nedlægge eller omplacere funktioner andre steder.
Derefter bør der udarbejdes en flerårig plan for gradvist at bringe administrationen tilbage til niveauet fra 2011.
Det kræver imidlertid, at politikerne beslutter, hvilke opgaver der ikke længere skal løses. Det er ifølge forskningschefen en både vanskelig og følsom opgave.
Besparelser skal følges af færre opgaver
Karsten Bo Larsen understreger, at man ikke blot kan fjerne medarbejdere og lade alle arbejdsopgaver fortsætte uændret. Skal administrationen reduceres, må politikerne samtidig tage stilling til, hvilke regler, kontrolsystemer og dokumentationskrav der kan fjernes.
CEPOS vurderer, at det er realistisk at spare de 17,8 milliarder kroner, fordi Danmark også i 2011 havde en velfungerende offentlig administration og lå højt i internationale sammenligninger.
Færre administrative stillinger vil naturligt få konsekvenser for nogle offentligt ansatte. Karsten Bo Larsen peger dog på, at Danmark har en høj beskæftigelse, og at flere dele af arbejdsmarkedet mangler arbejdskraft.
Derfor forventer han, at mange vil kunne finde andre job.
Retssikkerhed og service skal beskyttes
En central bekymring er, om færre administrative medarbejdere kan føre til længere sagsbehandling, dårligere service eller svækket retssikkerhed.
Karsten Bo Larsen mener ikke, at besparelser nødvendigvis medfører længere sagsbehandlingstid. Efter hans vurdering kan høj effektivitet og korte sagsbehandlingstider gå hånd i hånd, men der kan være områder, hvor antallet af sager ikke står mål med de tilgængelige ressourcer.
Han understreger samtidig, at der ikke bør spares på institutioner og funktioner, som beskytter borgernes retssikkerhed. Kontrol og tilsyn skal dog vurderes ud fra, om de rent faktisk virker og skaber værdi.
Som eksempel peger han på ældreområdet, hvor flere kontrolinstanser ikke altid har været i stand til at forhindre alvorlige problemer på plejehjem.
Nye regler og tilsyn kan se fornuftige ud på papiret, men risikerer ifølge forskningschefen at skabe mere administration uden nødvendigvis at forbedre plejen.
Kunstig intelligens løser ikke opgaven alene
Kunstig intelligens bliver ofte fremhævet som en mulighed for at effektivisere den offentlige sektor. Karsten Bo Larsen ser et potentiale i teknologien, men advarer mod at tro, at den automatisk vil føre til færre administrative stillinger.
Tidligere digitalisering har ifølge ham ikke i sig selv skabt de forventede effektiviseringer.
Hvis kunstig intelligens skal frigøre arbejdskraft, kræver det tydelig politisk ledelse og kontrol med, at der ikke samtidig bliver opfundet nye administrative opgaver.
Pengene er en politisk prioritering
CEPOS tager ikke konkret stilling til, om eventuelle besparelser skal bruges på velfærd, forsvar eller skattelettelser. Det er ifølge Karsten Bo Larsen en politisk beslutning.
Tænketankens grundlæggende budskab er, at borgernes skattekroner skal bruges så effektivt som muligt.
Han understreger samtidig, at Danmark fortsat har brug for dygtige, uafhængige og ukorrupte embedsmænd, som også kan sige fra, hvis politikerne er ved at træffe uhensigtsmæssige beslutninger.
Et stærkt embedsværk er derfor vigtigt, men det er efter hans vurdering ikke et argument for, at administrationen skal kunne vokse uden en fast grænse.
Væksten skal først og fremmest standses
Ser man fem år frem, vil første tegn på succes ifølge Karsten Bo Larsen være, at væksten i bureaukratiet er stoppet.
Derefter bør staten være kommet et mærkbart stykke tilbage mod niveauet fra 2011.
Et konkret mål kunne være at have realiseret omkring halvdelen af det anslåede besparelsespotentiale inden for fem år.
– Alle politikere siger, at de ønsker at begrænse bureaukratiet, men på næsten magisk vis sker det modsatte.
Derfor er det vigtigt at være opmærksom på udviklingen og få emnet til at fylde i den politiske debat, siger Karsten Bo Larsen.