VR giver Lene tryghed i kampen mod en spiseforstyrrelse

Omkring 12.500 mennesker har inden for de seneste fem år fået konstateret en spiseforstyrrelse. For nogle kan ny teknologi måske blive en del af hjælpen. 

Virtual reality – bedre kendt som VR – bliver nemlig afprøvet som støtte i forskellige behandlings- og hverdagssituationer.

Lene Ladegaard har oplevet, hvordan et par VR-briller kan gøre en stor forskel, når hun skal spise.

– Det giver mig tryghed, hver eneste gang jeg skal spise et måltid, fortæller hun.

Når Lene tager VR-brillerne på, ser hun en person spise et måltid, samtidig med at hun hører en støttepersons stemme. 

Stemmen forklarer blandt andet, hvorfor kroppen og hjernen har brug for kulhydrater og anden næring.

Måltiderne er blevet lettere

Tidligere kunne det tage Lene omkring en time at spise et måltid. 

Hun havde svært ved at fastholde opmærksomheden og kom ofte til at foretage sig mange andre ting undervejs. 

Med VR-brillerne tager måltidet nu typisk mellem 20 og 30 minutter.

– Det gør det nemmere for mig at spise. 

Jeg laver ikke 117 forskellige andre ting, når jeg skal i gang med et måltid, siger hun.

Lene var skeptisk, da hun første gang blev præsenteret for teknologien. Hun besluttede sig alligevel for at give forsøget en chance.

– Jeg tænkte, at det var jeg nødt til at prøve. 

I dag er jeg meget overrasket over, hvor meget det har hjulpet mig, fortæller hun.

Kan træne vanskelige situationer

VR kan skabe kunstige, men virkelighedsnære omgivelser, hvor brugeren får mulighed for at øve sig på situationer, som ellers kan føles utrygge. 

Det kan eksempelvis være at spise på en restaurant, opholde sig i et køkken eller tilberede et måltid uden at blive overvældet af stress.

Lene mener, at teknologien kan udvikles yderligere og bruges til at forberede mennesker med spiseforstyrrelser på forskellige udfordringer i hverdagen.

– Man kan måske blive guidet igennem, hvordan man laver sin mad, i stedet for at blive stresset over situationen, forklarer hun.

Teknologien bliver også undersøgt og afprøvet inden for andre psykiske problemstillinger, eksempelvis angst. 

Men Lene understreger, at VR ikke kan stå alene.

– Der skal selvfølgelig også samtaler til. 

Det er vigtigt at få talt om sine problemstillinger, men VR-brillerne kan være med til at give en effekt, siger hun.

Et hjælpemiddel – ikke en erstatning for virkeligheden

Lene håber, at flere får mulighed for at prøve teknologien, men hun mener samtidig, at den skal anvendes med omtanke.

– Jeg håber, at folk bruger den med respekt, og at det ikke tager overhånd. 

Vi lever også i virkelighedens verden, understreger hun.

Hvis hun får mulighed for at beholde VR-brillerne efter forsøget, vil hun især bruge dem på de svære dage. 

Hendes følelser påvirker appetitten, og når hun er ked af det, kan det være særligt vanskeligt at spise.

– Så vil jeg tage dem på, fordi de kan hjælpe mig til at få det bedre og støtte mig i kampen mod anoreksien, fortæller Lene.

Hendes erfaring viser, at VR kan være mere end spil og underholdning. Brugt fagligt og sammen med den rette støtte kan teknologien blive et værdifuldt hjælpemiddel for nogle mennesker med spiseforstyrrelser.

Personer med epilepsi eller andre diagnoser bør dog altid tale med en læge eller behandler, inden de anvender VR, da teknologien ikke er egnet til alle.