Medierne, magten og det nære – om den journalistik, vi savner

AI Billede Mediecentralisering og lokal journalistik

Debatten om mediernes fremtid i Danmark har i årevis handlet om struktur, støtteordninger og public service. Om hvem der skal eje hvad. Om hvem der skal finansiere hvem.

Men måske er det vigtigste spørgsmål langt enklere:

Får vi egentlig de nyheder, der betyder mest i vores hverdag – lige nu?

I 2025 viste en undersøgelse fra lokale medier, at omkring 95 procent af landets byrådsmøder blev omtalt i lokale eller regionale medier. Det lyder umiddelbart betryggende. Ifølge blandt andre den tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet, Poul Madsen, er Danmark derfor ikke ved at udvikle egentlige nyhedsørkener.

Der produceres altså lokal journalistik.

Men bliver den læst?
Bliver den set?
Bliver den prioriteret?

Og vigtigst af alt:
Føles den lokal?

Når sendefladen styres af det store

Tænder man for nyhederne på DR eller TV 2, oplever mange, at enkelte store historier kan dominere i ugevis.

Internationale konflikter. Store politiske forhandlinger. Geopolitiske spændinger – som eksempelvis udviklingen i Grønland.

Det er vigtigt. Selvfølgelig er det vigtigt.

Men mens verden brænder, lever hverdagen videre i Danmark.

I forsamlingshuse.
I idrætsforeninger.
På små skoler.
I byrådssale.

Der træffes beslutninger, der påvirker børnehaver, plejehjem og lokalsamfund – uden at det når de store sendeflader.

Spørgsmålet er ikke, om de store historier skal dækkes.
Spørgsmålet er, om balancen er rigtig.

Det ultra-lokale paradoks

Vi lever i en tid, hvor nyheder aldrig har været mere tilgængelige – og måske aldrig har føltes mere fjerne.

Lokale medier kalder sig lokale eller regionale. Men mange borgere oplever, at journalistikken samles i større redaktionelle centre, hvor journalisterne dækker store geografiske områder fra én base.

Resultatet?

En avis kan have to historier fra Hundested på en dag.
Den lokale Facebook-gruppe kan have halvtreds.

Det er her, paradokset opstår:

De traditionelle medier producerer journalistik – men de digitale fællesskaber producerer nærhed.

Ifølge Poul Madsen er problemet for mange lokale medier, at de simpelthen ikke er lokale nok. De burde være superlokale. Hvis man bor i Oksbøl, vil man vide, hvad der sker i Oksbøl – ikke nødvendigvis i resten af regionen.

Det nære skaber engagement.
Det fjerne skaber afstand.

Konflikten sælger – men er det hele sandheden?

Når debatten falder på "for mange negative historier", bliver reaktionen i mediebranchen ofte den samme:

Konflikten er det, folk klikker på.

Og det er rigtigt, at data i dag kan måle præcis, hvad vi læser, lytter til og deler. Konflikt skaber opmærksomhed. Drama fastholder.

Men hvad gør det ved vores fælles virkelighedsopfattelse?

Hvis vi konstant fodres med kriser, konflikter og problemer, kan det skabe en oplevelse af, at samfundet primært består af sammenbrud og forfald.

Samtidig sker der hver dag:

• Lokale iværksættere, der lykkes
• Frivillige, der bygger fællesskaber
• Unge, der skaber nye initiativer
• Borgere, der løser problemer i stedet for at skabe dem

Det er ikke "feel good".
Det er virkelighed.

Balancen er svær. Journalistik skal ikke være reklame. Den skal være kritisk. Men den skal også være retvisende.

Etikken i jagten på den stærke historie

En anden diskussion presser sig på: fremstillingen af mennesker.

Hvornår oplyser journalistikken – og hvornår udstiller den?

I jagten på klik, seertal og delinger kan historier komme meget tæt på mennesker i sårbare situationer. Nogle gange så tæt, at grænsen mellem oplysning og eksponering bliver uklar.

Den debat er ikke ny.
Men den er mere aktuel end nogensinde.

Fordi alt måles.
Alt deles.
Alt kan gå viralt.

Medier i økonomisk modvind

Medierne gennemgår en historisk hård omstilling. Indtjeningen er presset. Annonceindtægter flyttes fra redaktioner til globale techplatforme.

Facebook og Google løber med en stor del af de annoncekroner, som tidligere finansierede dansk journalistik.

Samtidig er publikum mere fragmenteret end nogensinde før. Vi vælger selv vores nyhedsstrøm. Algoritmer bestemmer rækkefølgen.

Det betyder, at kampen om opmærksomheden er brutal.

Den perfekte historie findes ikke – men den kan skabes

Ifølge Poul Madsen er den perfekte historie ikke nødvendigvis den, folk på forhånd tror, de vil læse.

Den perfekte historie er den, der giver dig viden om noget, du ikke vidste var interessant.

Den starter ikke med et facit.
Den starter med nysgerrighed.

Journalistik skal ikke lefle.
Den skal opdage.

Den skal turde gå i marken uden at kende konklusionen.

Den skal kunne være både oplysende og underholdende på samme tid.

Det egentlige spørgsmål

Debatten om mediestruktur fylder meget politisk. Skal regionale medier samles? Skal public service ændres? Skal støtten omlægges?

Men måske er det vigtigere spørgsmål:

Hvilken journalistik ønsker vi?

Ønsker vi:

• Mere ultra-lokalt fokus?
• En bedre balance mellem konflikt og konstruktion?
• Tydeligere etiske grænser?
• Journalister fysisk til stede i lokalsamfundene?

For medier er ikke kun institutioner.
De er en del af vores fælles samtale.

Og i sidste ende er det ikke kun redaktionerne, der bestemmer nyhedsstrømmen.

Det gør publikum også.

En aktuel overvejelse

I en tid hvor tillid diskuteres, hvor algoritmer styrer opmærksomhed, og hvor globale platforme former vores informationsvaner, er spørgsmålet mere aktuelt end nogensinde:

Hvis et medie er lokalt – skal det så ikke føles lokalt?

Hvis nyheder skal samle mennesker – skal de så ikke også fortælle om det, der lykkes?

Måske handler fremtidens journalistik mindre om struktur og mere om nærvær.

Og måske begynder forandringen ikke på Christiansborg –
men i redaktionslokalet.

Kapitel: Konflikten, klikken og det lokale nærvær

Interview med Poul Madsen, tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet

Der blæser en kold vind gennem mediebranchen. Ikke en pludselig storm, men en vedvarende, strukturel modvind, som har stået på i årevis – og som i disse år mærkes hårdere end nogensinde.

Da jeg spørger Poul Madsen, hvordan han ser på mediernes udvikling netop nu, tøver han ikke.

"Medierne går gennem en meget, meget hård tid," siger han.
"Der er enorme omstillinger i gang. Heldigvis er der mange danskere, der stadig bruger danske medier.

Problemet er ikke interessen. Problemet er indtjeningen."

Annoncekronerne, som tidligere finansierede redaktioner og gravende journalistik, flyder i dag i en anden retning. Mod globale platforme. Mod algoritmer. Mod teknologigiganter, der ikke producerer journalistik, men distribuerer den.

"Facebook og Google løber med de penge, medierne skulle lave journalistik for i Danmark," konstaterer han nøgternt.

Det er kernen i krisen:
Opmærksomheden er der.
Men økonomien er flyttet.

Myten om de positive historier

Der er over 250 medier i Danmark. Alligevel hører man ofte, at der mangler positive historier.

Men ifølge Madsen er det en tilbagevendende misforståelse.

"Det med positive historier er noget, folk altid taler om ved festlige lejligheder," siger han med et skævt smil. "Men i virkeligheden kan vi måle alt i dag. Vi kan se præcis, hvad folk læser. Og det er konflikten, der driver interessen."

Data har ændret journalistikken fundamentalt. Hvor man tidligere måtte gætte på, hvad der optog læserne, kan man i dag måle hvert klik, hvert sekund, hvert frafald.

Og tallene viser noget klart:
Konflikt skaber engagement.

Det gælder politiske opgør, magtkampe og internationale spændinger – som eksempelvis den vedvarende opmærksomhed omkring udviklingen i Grønland.

"Det er kæmpestort," siger Madsen. "Folk følger virkelig med."

Det betyder ikke, at positive historier er ligegyldige. Men det betyder, at virkeligheden er mere kompleks end ønsket om "flere gode nyheder".

De lokale medier – men hvor lokale er de?

Samtalen bevæger sig mod de lokale medier. En sektor, der ofte fremhæves som demokratiets rygrad.

Men her er Madsen kritisk.

"Problemet for de lokale medier er, at de i virkeligheden ikke er lokale nok."

Han peger på en udvikling, hvor journalister samles i regionale centre og dækker store geografiske områder på afstand. Resultatet er, at det ultra-lokale forsvinder.

"Hvis jeg skal op i mit sommerhus i Hundested, kan jeg læse en regional avis. Måske har den to historier fra Hundested den dag. Den lokale Facebook-gruppe har halvtreds."

Her ligger en ny konkurrence. Ikke kun fra globale techgiganter – men fra lokale fællesskaber.

Borgere, der selv deler nyheder.
Nichemedier.
Lokale digitale netværk.

De traditionelle medier producerer journalistik.
Men de digitale fællesskaber producerer nærhed.

Og nærhed er en stærk valuta.

Superlokalt eller ingenting

Vi befinder os i Oksbøl under interviewet. Et sted, der illustrerer pointen.

"Hvis man bor i Oksbøl, gider man ikke høre om, hvad der foregår langt væk i regionen," siger Madsen. 

"Man vil høre, hvad der sker her. Måske i Varde. 

Måske i Esbjerg. 

Men ikke alt muligt andet."

Hans pointe er klar:
Lokale medier skal turde være superlokale.

Udfordringen er, at mange redaktioner er blevet centraliseret. Journalister sidder i større byer og dækker mindre lokalsamfund på afstand. Det kan være effektivt økonomisk – men det skaber afstand til virkeligheden.

"Man skal have journalisterne ude lokalt. Ikke samlet i centre."

Den perfekte historie findes ikke – men nysgerrigheden gør

Hvad er så den perfekte historie?

Madsen ryster let på hovedet over spørgsmålet.

"Den perfekte historie er en historie, der giver dig viden om noget, du ikke vidste var interessant."

Det handler ikke om at bekræfte læserens forventninger.
Det handler om at udfordre dem.

"De fedeste historier er dem, hvor folk bagefter tænker: Det anede jeg ikke, at jeg syntes var spændende."

Han vender blikket mod journalistikkens metode.

"Man skal lade være med at starte med facit. Man skal være nysgerrig. Når man går i marken, skal man være åben."

Hvis intervieweren på forhånd har besluttet, hvad konklusionen skal være, dør samtalen. Hvis journalisten kun leder efter det svar, der passer ind i en vinkel, forsvinder opdagelsen.

Journalistik er ikke bare formidling.
Det er undersøgelse.

Og den kræver nysgerrighed.

Oplysning og underholdning – et falsk modsætningsforhold

Madsen afviser idéen om, at journalistik skal vælge mellem at være seriøs eller underholdende.

"Det kan sagtens være oplysende og underholdende på samme tid."

Det er måske netop en af branchens største udfordringer i dag: At finde balancen mellem substans og form. Mellem fakta og fortælling.

For i en tid, hvor alt konkurrerer med alt – streaming, sociale medier, podcasts – skal journalistikken ikke bare være korrekt.

Den skal også være vedkommende.

Mediernes korsvej

Samtalen med Poul Madsen tegner et billede af en branche ved en korsvej.

Økonomisk presset.
Digitalt udfordret.
Konkurrerende med både globale platforme og lokale fællesskaber.

Men også fuld af muligheder.

Hvis medierne tør være mere lokale dér, hvor de kalder sig lokale.
Hvis de tør være nysgerrige frem for forudindtagede.
Hvis de tør kombinere oplysning og engagement.

Spørgsmålet er ikke kun, hvordan strukturen skal ændres.

Spørgsmålet er, hvordan journalistikken kan føles relevant – lige her, lige nu.

For midt i klikmålinger og algoritmer er der én ting, der stadig gælder:

En god historie begynder ikke med svaret.
Den begynder med et ægte spørgsmål.

Bjarne Corydon bliver chefredaktør – men holder fingrene fra redaktionslokalet
Bjarne Corydon afviser, at omlægningerne i Danmarks Radio (DR) handler om at centralisere magten omkring ham.

Nyheder udgår som selvstændigt direktionsområde i DR og placeres fremover under en samlet indholdsdirektør. Den nye direktør får ansvar for både kultur, børn og unge, publicering, brugere og nyheder.

Samtidig etableres en chefredaktion, som løbende skal drøfte og evaluere DR's journalistiske dækning. Generaldirektør Bjarne Corydon bliver formand for chefredaktionen.

Ifølge DR er ændringerne en del af en ledelsesmæssig slankeøvelse, der skal skabe en enklere og mere sammenhængende organisation.

Afviser centralisering

Kritikere kunne hævde, at omlægningen samler mere magt hos generaldirektøren. Det afviser Corydon.

Han understreger, at direktionen fortsat vil bestå af stærke direktører med brede mandater – herunder den kommende indholdsdirektør, som får et omfattende ansvarsområde.

Ifølge Corydon er der ikke tale om en topstyret pyramidestruktur, men om en ledelse med flere stærke profiler.

Øget publicistisk ansvar

Med den nye chefredaktion får generaldirektøren et tydeligere publicistisk ansvar. Corydon afviser dog, at det er usædvanligt i en public service-organisation.

Han fremhæver, at han som generaldirektør for Danmarks nationale publicistiske medie ikke blot er administrativ leder, men også har et overordnet redaktionelt ansvar.

Han betegner sig ikke som "mediebureaukrat", men som ansvarshavende chefredaktør – og mener, at hvis det overrasker nogen, er det vigtigt at få præciseret rollen.

Ingen indblanding i daglig redaktion

Corydon afviser samtidig, at han vil blande sig i den daglige journalistiske produktion. Selvom stillingen som nyhedsdirektør nedlægges, vil der blive ansat en nyhedsansvarlig, som skal stå for den daglige redaktionelle drift, når indholdsdirektøren er på plads.

Han afviser også, at nedlæggelsen af nyhedsdirektørposten er en svækkelse af nyhedsområdet. 

Tværtimod fremhæver han, at DR i sin strategi har sat som mål at være landets førende nyhedsanker.

Formålet med den nye struktur er ifølge Corydon at bryde med siloer og skabe bedre sammenhæng på tværs af indholdsområder – uden at svække de enkelte områder.

Stilling droppet undervejs

Stillingen som nyhedsdirektør var tidligere slået op med forventet tiltrædelse i marts, men er siden blevet trukket tilbage.

Ifølge Corydon skyldes det ikke mangel på kvalificerede ansøgere. Tværtimod var der betydelig og kompetent interesse for posten. Reorganiseringen af DR's struktur har imidlertid ændret behovet.

Han understreger, at DR fortsat har brug for en profil, der kan stå i spidsen for nyhedsproduktionen – men afviser, at der allerede er udpeget en kandidat til rollen.

Den igangværende afdækning af kandidater og profiler vil ifølge ham fortsat være værdifuld i den videre proces.

Bjarne Corydon svinger kniven i DR: To direktører fyres, og nyheder ryger ud af direktionen

Bjarne Corydon har varslet forandringer siden sin tiltræden som generaldirektør i Danmarks Radio (DR). Nu gennemføres en markant omstrukturering i toppen af organisationen.

Medarbejderne i DR Nyheder er onsdag formiddag blevet orienteret om omfattende ændringer i ledelsen.

Nyhedsdirektørstilling nedlægges

Den ubesatte stilling som nyhedsdirektør nedlægges. Posten har stået tom, siden Sandy French blev opsagt i oktober.

Samtidig forlader to øvrige direktører DR:

• Henrik Bo Nielsen, direktør for Kultur, Børn og Unge
• Lasse Bastkjær Jensen, direktør for DR Publicering og Brugere

Dermed reduceres antallet af direktørområder, og nyhedsområdet mister sin selvstændige placering i direktionen.

Ny indholdsdirektør med bredt ansvar

I stedet oprettes en samlet stilling som indholdsdirektør. Den nye direktør får ansvar for de områder, der tidligere lå under tre selvstændige direktørområder – herunder nyheder.

I en pressemeddelelse takker Corydon de afgående direktører for deres indsats og fremhæver deres bidrag til DR's public service-tilbud, som ifølge ham når mere end ni ud af ti danskere.

Rekrutteringen af en ny nyhedsdirektør, som blev indledt i november, er dermed opgivet. I stedet igangsættes jagten på en indholdsdirektør med det, Corydon beskriver som "usædvanligt stor båndbredde".

Ny chefredaktion med Corydon i spidsen

Som led i omstruktureringen opretter DR desuden en chefredaktion.

Chefredaktionen skal fungere som forum for løbende drøftelser og evaluering af DR's samlede dækning – herunder den overordnede redaktionelle linje, aktuelle dagsordener og indholdsmæssige balancer.

Bjarne Corydon bliver selv formand for chefredaktionen.

Den nye organisering træder i kraft 1. marts 2026.

Ny direktion

Fra 1. marts 2027 vil DR's direktion bestå af:

• Bjarne Corydon, generaldirektør
• Mads Diness Jensen, økonomi- og ressourcedirektør
• Maria Barlev, teknologi- og produktionsdirektør
• En kommende indholdsdirektør

Tidslinje: Lederskifte i DR

• 9. februar 2025: Grønlands hvide guld sendes første gang på DR.
• 19. februar 2025: Grønlands hvide guld afpubliceres, og Thomas Falbe fyres som chefredaktør.
• 1. august 2025: Bjarne Corydon tiltræder som generaldirektør.
• 1. oktober 2025: Sandy French fyres, og Kirsten Marie Svendsen konstitueres som nyhedsdirektør.
• 24. november 2025: Stillingen som ny nyhedsdirektør slås op med forventet tiltrædelse 1. marts 2026.
• 18. februar 2026: Tre direktørstillinger nedlægges, herunder posten som nyhedsdirektør.