Medicinrester skal ikke ende i havet

Medicinrester skal ikke ende i havet

Medicin er afgørende for vores sundhed. 

Den hjælper med at behandle sygdomme, lindre smerter og forbedre livskvaliteten for mange mennesker. Men når medicinen har gjort sin virkning i kroppen, kan en del af de aktive stoffer ende i spildevandet og i sidste ende nå ud i havmiljøet.

Det fortæller Marianne Jeppesen, politisk chef for klima, miljø og bæredygtighed hos Lif, Lægemiddelindustriforeningen, i et interview med Faceworld den 28. august 2026.

Medicinen indtages primært i hjemmet

Ifølge Marianne Jeppesen bliver størstedelen af danskernes medicin i dag indtaget i hjemmet og ikke på hospitalerne. Når kroppen har optaget den del af medicinen, som den kan bruge, bliver resten udskilt gennem urin og afføring.

Herfra bliver medicinresterne ført gennem kloaksystemet og videre til renseanlæggene sammen med det øvrige spildevand fra de danske hjem.

De nuværende renseanlæg er gode til at fjerne mange former for forurening, men de er ikke nødvendigvis indrettet til at fjerne alle de meget små rester af lægemiddelstoffer. Derfor kan nogle af stofferne passere gennem renseanlæggene og ende i vandløb, søer og havet.

Det betyder ikke, at mennesker skal undlade at tage den medicin, de har brug for. Medicin skal altid anvendes efter lægens eller apotekets anvisninger. Udfordringen handler i stedet om, hvordan samfundet kan sikre en bedre rensning af spildevandet, inden det bliver ledt tilbage til naturen.

Medicin kan påvirke dyr og økosystemer

Medicin er udviklet til at påvirke biologiske processer i menneskekroppen. Derfor kan lægemiddelstoffer også påvirke fisk, havdyr og andre levende organismer, hvis stofferne ender i naturen.

Ifølge Marianne Jeppesen kan medicinrester blandt andet påvirke dyrenes hormoner, adfærd og evne til at formere sig. Selv meget små ændringer hos en bestemt organisme kan få betydning for andre dyr i det samme økosystem.

Hvis eksempelvis mindre organismer ændrer adfærd, kan det påvirke deres rolle i fødekæden. De kan blive mindre attraktive som føde for fisk, eller de kan bevæge sig og reagere anderledes end normalt. Det kan skabe en kædereaktion, som påvirker flere forskellige arter.

Konsekvenserne handler derfor ikke kun om det enkelte dyr. De kan brede sig gennem fødekæden og skabe problemer for havnaturen, dyrelivet og sårbare økosystemer.

Et fjerde rensetrin skal fjerne de små stoffer

De danske renseanlæg benytter i dag typisk tre forskellige former for rensning: mekanisk, biologisk og kemisk rensning.

Den mekaniske rensning fjerner større genstande og materialer fra spildevandet. Den biologiske og kemiske rensning bruges blandt andet til at fjerne organisk materiale, kvælstof og fosfor.

Men de tre eksisterende trin er ikke nødvendigvis tilstrækkelige, når det handler om de meget små rester af lægemidler og andre miljøfarlige stoffer. Derfor arbejdes der med at indføre et fjerde rensetrin.

Det fjerde rensetrin skal være målrettet mikroforurening. Det er blandt andet meget små rester af lægemidler og andre problematiske stoffer, som ikke kan ses med det blotte øje. Rensningen kan eksempelvis foregå ved hjælp af aktivt kul eller ozon.

Formålet er at fjerne flere af de stoffer, som ellers risikerer at passere gennem renseanlægget og fortsætte ud i vandmiljøet.

Borgerne kan også gøre en forskel

Selvom en stor del af medicinresterne kommer fra den medicin, som kroppen naturligt udskiller, kan borgerne også selv være med til at begrænse problemet.

Al ubrugt og for gammel medicin skal afleveres på apoteket. Den må ikke skylles ud i toilettet, hældes i vasken eller smides i den almindelige skraldespand.

Marianne Jeppesen anbefaler, at man samler den ubrugte medicin i en pose, binder en knude på posen og tager den med, næste gang man besøger apoteket.

Det gælder al ubrugt medicin. Ved at aflevere den korrekt sikrer man, at medicinen bliver håndteret forsvarligt og ikke risikerer at ende i naturen.

Det er en enkel handling, men den kan være med til at beskytte miljøet. Samtidig er det vigtigt, at flere borgere bliver opmærksomme på, hvordan ubrugt medicin skal afleveres.

Lif ønsker en national plan

EU har med det reviderede byspildevandsdirektiv lagt op til, at spildevandet skal renses bedre. Det næste politiske skridt bliver at gennemføre reglerne i dansk lovgivning og skabe rammerne for etableringen af det fjerde rensetrin.

Ifølge Marianne Jeppesen er Danmark allerede i gang med arbejdet. Men der skal også træffes beslutninger om, hvilke renseanlæg der først skal opgraderes.

Lif bakker derfor op om forslaget om at udarbejde en prioriteret national plan. Planen skal pege på, hvor det fjerde rensetrin først vil gøre størst gavn.

Det bør ikke alene være de renseanlæg, som er hurtigst til at gennemføre en opgradering, der kommer først. I stedet bør der ses på, hvor udledningen kan påvirke særligt sårbare naturområder og havmiljøer.

Hvis et renseanlæg ligger i nærheden af et udsat område, kan en opgradering muligvis give en større og hurtigere miljømæssig gevinst. På den måde kan pengene og indsatsen målrettes de steder, hvor behovet er størst.

Et fælles ansvar for havmiljøet

Problemet med medicinrester i havet kan ikke løses af borgerne alene. Det kræver både politiske beslutninger, investeringer i renseanlæggene og en samlet plan for, hvordan Danmark skal prioritere indsatsen.

Borgerne kan bidrage ved altid at aflevere ubrugt medicin på apoteket. Renseanlæggene kan opgraderes med ny teknologi, og politikerne kan skabe de nødvendige økonomiske og lovgivningsmæssige rammer.

Bedre rensning af spildevandet kan dermed blive et vigtigt redskab i arbejdet med at begrænse medicinrester i havet. Målet er at beskytte fisk, havdyr og sårbare økosystemer, samtidig med at mennesker fortsat kan få den medicin, de har brug for.

Medicin skal hjælpe mennesker – men resterne skal håndteres, så de ikke skader naturen.

Interview: Mads Vig, Faceworld
Medvirkende: Marianne Jeppesen, politisk chef for klima, miljø og bæredygtighed hos Lif, Lægemiddelindustriforeningen
Interviewet blev optaget den 28. august 2026.