Kun hver tredje tjekker hunden for knuder: Sådan opdager du de hyppigste tumorer i tide
28.9.2026 | Agria Dyreforsikring | Pressemeddelelse

Kun 33 procent af danske hundeejere undersøger deres hund for knuder hver måned. Det er værd at gøre til en fast rutine, for tidlig opdagelse kan have stor betydning, hvis en forandring viser sig at være kræft.
Hudtumorer og mælkekirteltumorer er blandt de kræftformer, hundeejere bør være opmærksomme på.
Kræft er en ofte forekommende sygdom hos hunde, og som hos mennesker stiger risikoen generelt med alderen.
Arvelige forhold spiller også en rolle, og nogle hunderacer har større risiko for bestemte kræftformer end andre.
Som hundeejer kan du ikke forebygge alle former for kræft, men du kan gøre noget for at opdage forandringer tidligt.
Agria Dyreforsikring opfordrer derfor hundeejere til at gøre det til en fast vane at mærke hunden grundigt igennem mindst én gang om måneden.
Finder du en ny knude eller en forandring, bør den vurderes af en dyrlæge.
Langt fra alle knuder er ondartede, men hvis der er tale om en kræftknude, kan det have stor betydning at få stillet diagnosen og iværksat den rette behandling så tidligt som muligt.
Knuder kan være både godartede og ondartede, og det er ikke muligt for hundeejeren selv at afgøre forskellen ved blot at mærke på dem.
En dyrlæge kan vurdere, om der er behov for yderligere undersøgelser og behandling.
Behandlingen afhænger af kræfttypen og sygdommens udbredelse. Operation er en hyppig behandlingsform, men blandt andet medicinsk behandling og strålebehandling kan også komme på tale.
Fem kræftformer hos hunde, du bør kende
1. Hudtumorer – viser sig ofte som knuder eller hudforandringer
Tumorer i huden kan være både godartede og ondartede.
De kan blandt andet vise sig som en ny knude, en hævelse eller en hudforandring, der ændrer størrelse, form eller udseende.
Der kan være tale om alt fra godartede fedtknuder, også kaldet lipomer, til mere alvorlige tumortyper som mastcelletumorer og melanomer.
Nye knuder eller eksisterende knuder, der ændrer sig, bør derfor undersøges af en dyrlæge.
2. Mælkekirteltumorer – hyppige hos tæver
Mælkekirteltumorer er blandt de hyppigste tumorer hos tæver og ses især hos midaldrende og ældre intakte tæver.
De viser sig ofte som små knuder eller forandringer i vævet langs mælkekirtlerne. Nogle er godartede, mens andre er ondartede og kan sprede sig til andre dele af kroppen.
Det er derfor en god idé regelmæssigt at mærke langs begge mælkekirtelrækker fra brystkassen og ned mod lysken og kontakte dyrlægen, hvis man opdager en ny knude eller anden forandring.
3. Tumorer i mundhulen – kan være svære at opdage
Tumorer kan opstå forskellige steder i hundens mund, blandt andet i tandkødet, på tungen, læberne eller i ganen.
Symptomer kan være hævelse, blødning, dårlig ånde, problemer med at tygge eller spise, øget savlen samt sår eller synlige forandringer i munden.
Nogle tumorer i mundhulen kan være aggressive, og derfor bør vedvarende eller uforklarlige forandringer undersøges af en dyrlæge.
4. Tumorer i milten – kan udvikle sig uden tydelige symptomer
Tumorer i milten ses især hos ældre hunde. En af de alvorlige former er hæmangiosarkom, som kan udvikle sig uden tydelige symptomer i begyndelsen.
Tegn kan blandt andet være træthed, blege slimhinder, udspilet bug, vægttab eller pludseligt kollaps.
Sidstnævnte kan skyldes en indre blødning fra en tumor.
Da sygdommen kan være vanskelig at opdage tidligt, bør pludselige eller uforklarlige symptomer altid tages alvorligt.
5. Testikeltumorer – hos intakte hanhunde
Testikeltumorer forekommer især hos ældre, ikke-kastrerede hanhunde.
De kan vise sig som hævelse, forstørrelse, hårdhed eller ændret størrelse på den ene eller begge testikler. Nogle tumorer kan desuden producere hormoner og medføre andre fysiske eller adfærdsmæssige forandringer.
Behandlingen vil ofte være kirurgisk fjernelse af testiklerne, og prognosen afhænger blandt andet af tumortypen, og om sygdommen har spredt sig.
Brug nussetiden til et månedligt sundhedstjek
Det månedlige tjek behøver ikke være kompliceret. Brug eksempelvis en rolig stund, hvor hunden alligevel bliver nusset, og før hænderne systematisk over hele kroppen.
Mærk blandt andet hals, bryst, ryg, bug, ben og poter, og vær opmærksom på nye knuder, hævelser eller områder, der føles anderledes end tidligere.
Hos tæver bør begge mælkekirtelrækker mærkes igennem, og hos intakte hanhunde kan man samtidig holde øje med forandringer i testiklerne.
Det kan også være en god idé at kigge hunden i munden og være opmærksom på nye knuder, sår, hævelser eller andre forandringer.
Ingen kender hundens krop så godt som ejeren.
Derfor har man også gode muligheder for at opdage, når noget ændrer sig. En fast månedlig rutine gør det lettere at lægge mærke til selv små forandringer og reagere på dem.
Kontakt dyrlægen, hvis du finder:
- en ny knude eller hævelse
- en eksisterende knude, der vokser eller ændrer form
- et sår, der ikke vil hele
- en uforklarlig hudforandring
- hævelse eller knuder langs mælkekirtlerne
- forandringer i testiklerne
- knuder, sår eller hævelser i munden
- uforklarligt vægttab, træthed eller ændret appetit.
Ikke alle forandringer skyldes kræft. Men jo tidligere en mistænkelig forandring bliver undersøgt, desto hurtigere kan hunden få den rette diagnose og eventuelle behandling.
