Når kræft kommer tæt på: Håb, kærlighed og fællesskab

Kræft er en sygdom, der kan ramme alle – uanset alder, baggrund og livsstil. 

Hvert år oplever mange mennesker, at enten de selv eller en, de holder af, får stillet diagnosen. 

Når kræften kommer tæt på, bliver livet ofte forandret fra det ene øjeblik til det andet.

I 2025 satte Faceworld fokus på livet med kræft gennem samtaler med modellen og tv-personligheden Oliver Bjerrehuus og skuespilleren Susse Wold. Begge har oplevet sygdommen på nært hold og fortæller om frygten, sorgen, håbet og betydningen af at stå sammen.

Oliver Bjerrehuus har haft kræft tæt inde på livet

Oliver Bjerrehuus har oplevet, at flere mennesker omkring ham er blevet ramt af sygdommen.

– Min mor har kræft. Min stedfar har kræft. Min far har haft kræft. Min onkel har haft kræft. Min mors ekskæreste er død af kræft, fortæller han.

Kræften har dermed været en tilbagevendende del af hans liv. 

Erfaringerne har gjort ham bevidst om, hvor skrøbeligt livet kan være, men også om hvor vigtigt det er at bruge tiden på det, der virkelig betyder noget.

– Jeg har i hvert fald ikke lyst til at dø af kræft. Man har jo altid sine udfordringer og problemer. 

Man prøver at skære ind til det, der virkelig betyder noget, og huske at leve et liv, som man kan se tilbage på som noget godt, siger Oliver Bjerrehuus.

For ham handler livet blandt andet om det, vi giver videre til vores børn og de mennesker, vi holder af.

– Det er vores eftermæle, vi efterlader til vores børn. På den måde lever vi lidt for evigt.

Susse Wold: Tag én dag ad gangen

Også Susse Wold har oplevet kræft blandt mennesker tæt på hende. 

Hun beskriver, hvordan man som pårørende må forsøge at finde en balance i en virkelighed præget af både gode og dårlige dage.

– Jeg tror, man må holde balancen og tage time for time og dag for dag. Der er gode dage, og der er dårlige dage. 

På de dårlige dage må man hjælpe ekstra, hvis man kan, fortæller hun.

Susse Wold understreger samtidig, at fortællingen om kræft ikke kun må handle om døden. Selvom sygdommen kan være alvorlig og livstruende, bliver mange mennesker behandlet og raske igen.

– Man fokuserer meget på, at folk dør af det. 

Men der er altså også rigtig, rigtig mange, der overlever. Det synes jeg også, vi skal tænke på.

Smerten skal ikke bæres alene

Når et menneske bliver alvorligt sygt, påvirker det hele familien og omgangskredsen. Usikkerheden kan være svær at håndtere, og derfor spiller netværket en afgørende rolle.

For Susse Wold blev det tydeligt, at styrken til at komme videre ikke kun handler om at bære smerten alene. 

Det handler også om at have mennesker omkring sig, som man kan tale, græde og finde små lysglimt sammen med.

– Det betyder alt, siger hun.

Nærvær, omsorg og fællesskab kan ikke fjerne sygdommen, men det kan gøre den svære tid mere udholdelig. 

Nogle gange består hjælpen i at lytte. Andre gange handler den om praktisk støtte eller blot om at blive siddende, når ordene ikke slår til.

At være klar til at sige farvel

Kræft åbner også for svære samtaler om døden. Oliver Bjerrehuus fortæller, at hans farmor nåede til et punkt, hvor hun var klar til at give slip. 

Hun blev 90 år og havde mistet mange af de mennesker, hun kendte.

– Hun kunne mærke, at det hele begyndte at slukke stille og roligt. Det er jo på en måde en smuk måde at dø på – at kunne sige, at nu giver man pladsen videre til de næste, fortæller han.

Det betyder ikke, at afskeden bliver let for de efterladte. Men åbenhed kan være med til at skabe ro og give plads til både kærligheden, sorgen og de minder, som lever videre.

Håbet skal tændes

Hvis Susse Wold en dag selv skulle få kræft, ville hun forsøge at holde fast i håbet og mulighederne for at blive rask.

– Så ville jeg tænde håbet og sige, at der er mange, der er blevet helbredt. 

Hvorfor skulle jeg så ikke også kunne blive helbredt?

Hun ville forsøge at undgå, at de mørke tanker fik lov til at fylde alt, og i stedet rette opmærksomheden mod den enkelte dag, behandlingen og de små tegn på liv.

– I dag skinner solen, og i dag får jeg min behandling. 

Når den er overstået, har jeg måske en periode med svaghed, men så tror jeg, at jeg bliver den samme igen.

Kræft minder os om, at livet kan være skrøbeligt. 

Men fortællingerne fra Oliver Bjerrehuus og Susse Wold viser samtidig, at sygdommen også kan gøre betydningen af kærlighed, nærvær og fællesskab tydeligere. 

Midt i frygten findes håbet – og ingen bør stå alene, når kræften rammer.