Stemmesedlen er borgernes ansvar for lokalsamfundet

Når borgerne går til kommunalvalg handler det ikke blot om at sætte et kryds. 

Det handler også om at tage ansvar for den retning, lokalsamfundet skal bevæge sig i de kommende fire år.

Sofaen er måske behagelig, men stemmeboksen er bedre. 

Det vigtigste er først og fremmest at bruge sin mulighed for at stemme. 

Dernæst bør vælgerne sætte sig ind i, hvem de overvejer at give deres kryds.

Man behøver ikke kende samtlige politiske detaljer, men man bør spørge sig selv, om man har tillid til kandidaten.

– Man skal ikke bare lade blyanten glide op og ned ad stemmesedlen, mens man tæller til fire, og så stoppe et tilfældigt sted. 

Man skal have en fornemmelse af, om man har tillid til de mennesker, man stemmer på. 

Det er dem, der kommer til at bestemme de næste fire år, lyder budskabet.

Partiskifte kan udfordre tilliden

I Varde Kommune har flere politikere gennem tiden skiftet parti. 

Det kan skabe tvivl blandt vælgerne, men et partiskifte behøver ikke nødvendigvis at være udtryk for manglende troværdighed.

Vælgerne bør undersøge, hvorfor politikeren valgte at skifte. 

Var det, fordi vedkommende ikke længere kunne arbejde for sine mærkesager i det gamle parti? 

Eller handlede skiftet om muligheden for at få en bestemt post eller mere politisk indflydelse?

Det afgørende er, om der lå gode og saglige grunde bag beslutningen.

Kommunalpolitik påvirker hverdagen

Hvis færre borgere vælger at stemme ved kommunalvalget, er det et alvorligt tegn for demokratiet. 

Kommunalpolitikerne træffer nemlig beslutninger om mange af de områder, som borgerne møder i deres hverdag.

Det gælder blandt andet skolerne, ældreplejen, hjælpen til udsatte borgere og hjemløse samt vedligeholdelsen af kommunens veje.

– At stemme til kommunalvalget er det absolutte minimum, man som borger skal gøre, bliver det understreget.

Selvom nogle oplever, at kommunalpolitikerne befinder sig langt fra deres virkelighed, skal politikerne ikke nødvendigvis være synlige i alle dele af den enkelte borgers hverdag. 

Deres vigtigste opgave er at sikre, at kommunen fungerer – også på områder, som ikke berører alle borgere lige meget lige nu.

Valget skal komme til de unge

Unge og førstegangsvælgere kan have svært ved at se betydningen af kommunalpolitik. 

Derfor kan det være nødvendigt at gøre det lettere for dem at deltage.

En mulighed er at placere faciliteter til brevstemmeafgivning på gymnasier, HF-kurser og erhvervsskoler. 

På den måde bliver valget synligt og tilgængeligt i de unges egen hverdag.

– Hvis de unge ikke kommer til valget, må valget komme til de unge.

Politisk engagement begyndte med en skolekiosk

Det politiske engagement begyndte ikke med en plan om en stor karriere. 

Det begyndte derimod med et konkret problem på en skole, hvor eleverne hverken kunne købe mad eller drikke.

Hvis en elev var kommet hjemmefra uden morgenmad eller madpakke, kunne dagen derfor hurtigt blive vanskelig. 

En gruppe elever besluttede sig for at gøre noget ved problemet og etablerede en lille bod eller kiosk på skolen.

Det blev begyndelsen på et engagement drevet af et enkelt spørgsmål:

– Det her fungerer ikke. 

Kan vi gøre det bedre?

Det ene førte siden til det andet, og pludselig endte engagementet med en post som næstformand i Europa-Kommissionen.

Budskabet til vælgerne er derfor klart: Man skal turde engagere sig i de emner, man finder vigtige. 

Og når andre stiller op for at løfte det politiske ansvar, er det mindste, borgerne kan gøre, at møde op ved stemmeboksen.

Et kryds er ikke blot en politisk markering. 

Det er også en tillidserklæring til den person, man ønsker skal arbejde for lokalsamfundet de næste fire år.