Holger Vad Sørensen fandt sit teaterfællesskab i 7-kanten

Da Holger Vad Sørensen i 1974 valgte at blive en del af 7-kanten, var teaterverdenen ikke helt ny for ham. 

Han havde allerede beskæftiget sig med amatørteater, før han kom til egnen, og derfor vakte den lokale teaterforening hurtigt hans interesse.

– Jeg vidste godt, at der var noget, der hed 7-kanten, og jeg tænkte: Det skal jeg prøve, fortæller Holger Vad Sørensen.

Hans første møde med foreningen blev sommerspillet Feriegæsterne. 

Her lærte han flere af foreningens medlemmer at kende og fik sin første fornemmelse af det stærke fællesskab omkring forestillingerne.

Fra sommerspil til vinterteater

Efter oplevelsen med Feriegæsterne ønskede Holger Vad Sørensen også at være med i foreningens aktiviteter om vinteren. 

Det viste sig dog at være anderledes end det teaterarbejde, han kendte fra tidligere.

– Det var kørt på en anden måde, end jeg var vant til. 

Det var meget abstrakt, men jeg holdt ud og blev ved, fortæller han.

Selvom arbejdsformen krævede tilvænning, mistede han ikke interessen. Tværtimod fortsatte han i foreningen og fik efterhånden mulighed for at udvikle sig inden for instruktion.

De første erfaringer som instruktør

Holger Vad Sørensen havde tidligere prøvet kræfter med at instruere andre steder, og han fandt hurtigt ud af, at instruktørrollen passede godt til ham. 

I 7-kanten fik han muligheden for at sætte sin første forestilling op.

I forbindelse med arbejdet fik han lov til at benytte et manuskript, der oprindeligt var skrevet til Den Fynske Landsby. 

Aftalen var, at forfatteren kom på besøg som konsulent og hjalp med at sikre, at forestillingen blev sat korrekt op.

Det blev en værdifuld erfaring for Holger Vad Sørensen. 

Han lærte ikke alene at arbejde med skuespillerne, men også at forholde sig til manuskript, iscenesættelse og de mange detaljer, der skal hænge sammen, før en forestilling fungerer.

Kom i mesterlære

Et nyt og afgørende kapitel begyndte, da Holger Vad Sørensen blev spurgt, om han ville være hjælpeinstruktør ved 7-kantens sommerspil.

I sommeren 1978 spillede foreningen I Jomfruburet, og året efter skulle Champagnegaloppen opføres. 

Da Holger Vad Sørensen fik tilbuddet om at være hjælpeinstruktør, var han ikke i tvivl.

– Det kunne jeg jo ikke andet end at sige ja til. Jeg var meget, meget spændt, fortæller han.

Som hjælpeinstruktør kom han til at sidde tæt på den ansvarlige instruktør. 

Her kunne han følge arbejdet med hele forestillingen og lære, hvordan man skaber sammenhæng fra den første scene til det sidste punktum.

– Det var dér, jeg lærte, hvordan man faktisk får et stykke til at køre, fra det begynder, til det slutter. Jeg kalder det mesterlære, siger Holger Vad Sørensen.

For ham blev erfaringen en vigtig del af den videre rejse i teaterverdenen. 

Han fik mulighed for at lære håndværket gennem praktisk arbejde og ved at følge en mere erfaren instruktør tæt.

– Det var altså ikke kedeligt, understreger han med et smil.

Glæder sig til H.C. Andersen

Holger Vad Sørensens mangeårige forbindelse til 7-kanten fortsætter, og han ser særligt frem til, at den kommende sæson kommer til at stå i H.C. Andersens tegn.

H.C. Andersens eventyrlige univers har han nemlig tidligere arbejdet med. 

Han har blandt andet sat Fyrtøjet op i 7-kanten som en voksenforestilling for børn.

– Det var med de tre hunde, kulisser og alle de forskellige ting. Det var rigtig sjovt, fortæller han.

Denne gang bliver det dog en anden udgave, og netop derfor er han spændt på at opleve, hvordan det velkendte eventyrunivers bliver fortolket.

– Det glæder jeg mig meget til. 

Det bliver spændende at se, hvad det bliver for noget, siger Holger Vad Sørensen.

Det, der begyndte med en nysgerrig tanke i 1974 – det skal jeg prøve – udviklede sig til et langt liv med teater, instruktion, læring og fællesskab. 

For Holger Vad Sørensen blev 7-kanten ikke blot et sted, hvor han kunne dyrke sin interesse. Foreningen blev også stedet, hvor han udviklede sit håndværk og fandt et teaterfællesskab, som han fortsat følger med stor interesse.