Halloween i Varde Sommerland: Når mørket falder på, vågner monstrene

Hvert år forvandles det gamle Varde Sommerland til et mørkt og uhyggeligt univers fyldt med zombier, vampyrer, hekse og andre skræmmende væsner. 

Tusindvis af modige børn og voksne besøger området for at mærke gyset, når mørket sænker sig over skoven.

Halloween i Varde Sommerland er efterhånden blevet en fast tradition. 

Et stort antal frivillige arbejder sammen om at skabe en aften, som gæsterne sent vil glemme. De sørger for udsmykning, lys, lyd, røg, kostumer og levende monstre, som gemmer sig langs stierne.

Når gæsterne bevæger sig gennem området, kan de høre skrig, latter og mystiske lyde mellem træerne. 

Vampyrerne danser i skæret fra faklerne, zombierne sniger sig gennem tågen, og skovens hekse brygger uhyggelige eliksirer. 

Selv de modigste gæster kan få brug for at holde hinanden i hånden.

Forskellige områder med hver sin uhyggegrad

Halloween-arrangementet er tilrettelagt, så både børn, familier og voksne kan være med. Områderne er inddelt efter deres uhyggegrad, så gæsterne kan vælge den oplevelse, der passer bedst til deres mod.

I de mere familievenlige områder er stemningen spændende og hyggelig uden at blive alt for voldsom. Her kan mindre børn opleve Halloween-universet i trygge rammer.

Jo længere man bevæger sig ind i mørket, desto mere uhyggeligt bliver det. I det sorte område møder gæsterne de allermest skræmmende monstre. 

Her kan der pludselig komme bevægelse i mørket, mens skrig og lyden af en motorsav breder sig mellem træerne.

På kirkegården kan man blandt andet møde kortspillende skeletter, og andre steder kan en hviskende stemme i mørket få selv den mest skeptiske gæst til at kigge sig nervøst over skulderen.

Det sorte område er ikke for sarte sjæle. 

Her bevæger gæsterne sig ind på eget ansvar, og arrangørerne har tidligere anbefalet, at børn skal være mindst ti år for at gå gennem den mest uhyggelige del.

De frivillige skaber oplevelsen

Det er de mange frivillige, som gør det muligt at gennemføre den store Halloween-fejring.

Når de ikke optræder som monstre, zombier og vampyrer, er flere af dem blandt andet aktive i 7-kanten og FDF Varde.

De frivillige bruger deres fantasi, kreativitet og skuespillertalent til at give gæsterne en levende oplevelse.

Nogle står helt stille og ligner en del af udsmykningen, indtil en gæst kommer tæt nok på.

Andre følger lydløst efter gæsterne eller springer pludselig frem fra mørket.

7-kantens eventhold har gennem flere år været med til at forskrække publikum i det gamle Varde Sommerland.

Hele arrangementet bygger på et bredt lokalt samarbejde, hvor forskellige foreninger og organisationer bidrager til aftenen.

Ved tidligere arrangementer har blandt andre 7-kanten, FDF Varde, Varde Ungeråd, Sommerlandslauget, NaturKulturVarde og flere andre lokale aktører medvirket.

Det er netop fællesskabet mellem de mange frivillige, som gør Halloween i Varde Sommerland til noget særligt.

Der ligger mange timers forberedelse bag de få timer, hvor gæsterne bevæger sig gennem mørket.

Hvor stammer Halloween fra?

Halloween bliver fejret den 31. oktober, men traditionen er langt ældre end de moderne græskar, kostumer og uhyggelige film.

Mange af nutidens Halloween-skikke forbindes med den gamle keltiske højtid Samhain, som blev fejret i blandt andet Irland og Skotland. 

Samhain markerede afslutningen på høstsæsonen og begyndelsen på vinteren – årets mørke periode.

Ifølge den gamle folketro var grænsen mellem de levendes og de dødes verden særlig tynd omkring denne nat. 

Derfor mente man, at ånder og andre overnaturlige væsner lettere kunne bevæge sig ind i menneskenes verden.

Mennesker tændte bål og efterlod mad til ånderne. 

Udklædning blev også en del af traditionen. En forklaring er, at mennesker forklædte sig for ikke selv at blive genkendt eller opsøgt af de farlige væsner.

Halloween har samtidig en kristen forbindelse. 

Navnet kommer fra betegnelsen All Hallows' Eve, som betyder aftenen før allehelgensdag. Allehelgensdag falder den 1. november og blev brugt til at mindes helgener og døde. 

Med tiden blev navnet All Hallows' Eve forkortet til Halloween.

Historikere peger derfor på, at den Halloween, vi kender i dag, er blevet formet af både gamle keltiske traditioner og kristne mærkedage. 

Fra roer til græskar

De udskårne græskar med lys i er i dag et af Halloweens mest kendte symboler. 

Traditionen forbindes blandt andet med irsk folklore og fortællingen om den snu Jack, der ifølge sagnet blev dømt til at vandre rundt med en glødende ild placeret i en udhulet roe.

I Irland og Skotland skar man oprindeligt ansigter i blandt andet roer. 

Da mange irere og skotter udvandrede til Nordamerika i 1800-tallet, tog de deres traditioner med sig. 

Her var græskar både større og lettere at udhule, og derfor blev det orange græskar efterhånden det foretrukne Halloween-symbol.

Gennem film, tv og populærkultur spredte den amerikanske udgave af Halloween sig siden til store dele af verden. 

I Danmark er Halloween især blevet udbredt gennem de seneste årtier, hvor udklædning, græskar, slik og uhyggelige arrangementer er blevet en del af efteråret.

En aften fyldt med skrig, latter og fællesskab

Halloween i det gamle Varde Sommerland viser, hvordan en international tradition kan få et stærkt lokalt præg. 

Her handler aftenen ikke kun om at blive forskrækket. 

Den handler også om frivillighed, fantasi, skuespil og fællesskab.

Når mørket falder på, bliver de gamle stier igen fyldt med levende døde, hekse og monstre. 

Nogle gæster løber skrigende videre, mens andre griner af forskrækkelsen – og enkelte tør måske slet ikke gå ind i det sorte område.

Arrangørernes besked efter en vellykket aften kan næsten ikke siges bedre:

Vi håber, du kom levende hjem – og hvis ikke, så ses vi måske næste år.