Fra overset gruppe til politisk magtfaktor: Ældre Sagen fylder 40 år

1.10.2026 | Ældre Sagen | Pressemeddelelse

Da Ældre Sagen blev stiftet 14. oktober for 40 år siden, manglede ældre danskere en stærk, samlet stemme. 

I dag er mere end en million medlemmer med til at sikre ældre en politisk indflydelse, som skiftende regeringer, ministre og kommunalpolitikere er nødt til at lytte til.

Undervejs har Ældre Sagen fået genåbnet et finanslovsforlig, trukket kommuner i retten og sat markante aftryk på alt fra folkepension og ældrepleje til sundhed og digitalisering.

Der stod sække med girokort i receptionen

Året var 1987, og Ældre Sagen havde sendt sit medlemsblad ud med et girokort og et håb om, at danskerne ville bakke op om den nye organisation. 50.000 meldte sig ind. Det blev begyndelsen på en udvikling, som de færreste dengang kunne forestille sig. I dag har Ældre Sagen over en million medlemmer, 215 lokalafdelinger og 21.000 frivillige. Men den største forandring kan ikke alene tælles i medlemmer. På 40 år har Ældre Sagen været med til at ændre ældres politiske position i Danmark.

-Da vi begyndte, så jeg en generation af ældre, som stod alt for alene. I dag bliver ældre taget alvorligt politisk. 

Det er noget af det, jeg er allermest stolt af. Politikere ved i dag, at man ikke bare kan træffe store beslutninger om ældres liv uden at høre deres stemme, siger Bjarne Hastrup, administrerende direktør og medstifter af Ældre Sagen.

Da et finanslovsforlig måtte åbnes igen

At en organisation bliver hørt, er én ting. At den kan være med til at få politikerne til at genåbne et allerede indgået finanslovsforlig, er noget væsentligt andet. 

Det skete ikke desto mindre i 2015.

 Et flertal i Folketinget havde aftalt at beskære boligydelsen til pensionister. Ældre Sagen kunne se, at konsekvenserne ville være alvorlige for nogle af de dårligst stillede ældre blandt andet plejehjemsbeboere. 

Udfordringen lå i, at politikerne sad midt i finanslovsforhandlingerne, og det var svært at trænge igennem. Så Ældre Sagen fortalte historien om en 90-årig plejehjemsbeboer, hvis økonomi kun lige hang sammen på grund af boligydelsen. Han medvirkede i TV-Avisen, og pludselig blev konsekvenserne af de politiske regnestykker synlige og konkrete.

Samtidig kunne Ældre Sagen dokumentere, at beregningerne bag beslutningen byggede på gennemsnitstal, som skjulte konsekvenserne for de dårligst stillede. 

Presset virkede. Flere partier trak deres opbakning, finanslovsforhandlingerne blev genåbnet, og beskæringen blev droppet. Jyllands-Posten skrev i den forbindelse " "Det er foruroligende, at Ældre Sagen er dygtigere end Finansministeriet til at regne".

-Det siger noget om, hvorfor det betyder noget, at ældre har en stærk organisation. Bag et regneark kan der gemme sig et menneske, hvis hverdag bliver vendt på hovedet. 

Vores opgave er at sørge for, at det menneske kommer med ind i det rum, hvor beslutningerne bliver truffet, siger Bjarne Hastrup.

Fra ældrecheck til ældrelov

Gennem fire årtier er Ældre Sagens og medlemmernes indflydelse blevet brugt til at skabe forbedringer og sætter en stopper for forringelser. Ældrechecken begyndte for eksempel som en idé i Ældre Sagen. 

Når børnefamilier kunne få en børnecheck, hvorfor skulle pensionister ikke også kunne få en ældrecheck? Ideen blev taget op politisk og blev en del af finanslovsaftalen i 2003. 

Året efter blev ordningen permanent.

Da pensionister år efter år mistede købekraft på grund af det såkaldte satspuljefradrag, pressede Ældre Sagen på for at få det fjernet. Det skete i 2019.

Da kommuner ulovligt fratog ældre hjælp, nøjedes Ældre Sagen ikke med protester.

Organisationen gik rettens vej. I 2002 blev Silkeborg Kommune for eksempel trukket i retten på vegne af to kvinder, der havde fået frataget deres hjemmehjælp. Ældre Sagen fik medhold. Og da forholdene i ældreplejen krævede grundlæggende forandringer, lancerede Ældre Sagen i 2019 kravet om en "New Deal" for ældreplejen.

Siden fulgte ældretopmøder og politiske forhandlinger, og i 2024 vedtog Folketinget den nye ældrelov med blandt andet livskvalitet, selvbestemmelse, helhedspleje og samarbejde med pårørende som centrale principper.

Et håndslag om den digitale fremtid

Nogle gange har indflydelsen også bestået i at finde et kompromis. Da Danmark skulle digitaliseres, var kursen klar: Kontakten mellem danskerne og det offentlige skulle som udgangspunkt være digital. 

Men hundredtusindvis stod på det tidspunkt uden computer og risikerede at blive hægtet af. Bjarne Hastrup gik derfor til Digitaliseringsstyrelsen med et krav. Det skulle være muligt at blive fritaget fra digital post. 

Til gengæld gav Ældre Sagen et løfte. Organisationen ville sætte massivt ind på at hjælpe de ældre, som gerne ville lære at begå sig digitalt. Fritagelsen blev skrevet ind i loven. Og Ældre Sagen holdt sin del af aftalen. Siden har mindst en kvart million medlemmer været på organisationens IT-kurser.

-For mig viser den historie, hvad Ældre Sagen skal være. Vi skal sige fra, når mennesker risikerer at blive efterladt på perronen. 

Men vi skal også være med til at finde nye løsninger. Indflydelse handler ikke bare om at råbe højt. Det handler om at flytte noget, siger Bjarne Hastrup.

Fra 50.000 girokort til en million stemmer

Da Bjarne Hastrup var med til at stifte Ældre Sagen, beskrev han datidens ældre som en "forslået generation", mennesker, der havde levet gennem krig, arbejdsløshed og økonomisk usikkerhed, og som ofte stod uden en stærk stemme i samfundet. 40 år senere er billedet et andet. 

Ældre lever længere, arbejder længere, hjælper deres børn og børnebørn og er frivillige og aktive til langt op i alderen. Og mere end en million af dem og deres pårørende har valgt at være en del af Ældre Sagen. Det giver politisk tyngde.

-For 40 år siden kunne man alt for let tale hen over hovedet på ældre. I dag er det politisk umuligt at se bort fra dem. siger Bjarne Hastrup.

Magten skal stadig bruges

Selv om Ældre Sagen fylder 40 år, ser Bjarne Hastrup ikke jubilæet som anledning til at erklære missionen for fuldført. 

Ældreplejen mangler både medarbejdere og ressourcer og omsorgssvigt er hverdag alt for mange steder. 

Aldersdiskrimination findes fortsat på arbejdsmarkedet og i resten af samfundet. Og pårørende løfter et stadig større ansvar for deres nærmeste. 

Derfor skal den politiske styrke, som er bygget op gennem fire årtier, også bruges i de kommende år.

-Vi har opnået meget. Men magt er kun interessant, hvis man bruger den til noget. Vores opgave er stadig den samme, nemlig at sørge for, at ældre bliver behandlet som ligeværdige mennesker, bliver hørt og har reel indflydelse på deres eget liv. Den kamp er ikke slut, siger Bjarne Hastrup.

40 år er ingen alder

Ældre Sagen udgiver en ny bog i anledning af jubilæet skrevet af Bjarne Hastrup. Bogen hedder 40 år er ingen alder og udkommer d. 6. oktober.

Læs mere om Ældre Sagens 40 år her: https://www.aeldresagen.dk/jubi40