Når idolerne hører de unges hemmeligheder

YouTube-stjerne i personligt opgør:

Jeg har tjent min løn på tech-giganterne – men jeg vil ikke lade mit eget barn se YouTube

Mens debatten om børns skærmtid, sociale medier og tech-giganternes magt fylder mere og mere i Danmark, går en af landets største YouTube-profiler nu markant ind i diskussionen.

Rasmus Kolbe – bedre kendt som Lakserytteren – retter nemlig en skarp kritik mod de platforme, han selv har bygget sin karriere på. Efter mange år som en af Danmarks største børne- og ungdomsprofiler på YouTube fortæller han nu åbent om den dårlige samvittighed, der har fulgt med succesen.

– Jeg har tjent min løn på tech-giganterne, men jeg vil ikke lade mit eget barn vokse op med YouTube på samme måde som mange andre børn gør i dag, siger Rasmus Kolbe.

Hans udmelding kommer i en tid, hvor debatten om børns digitale liv er blevet stadig mere intens. Flere politikere taler om aldersgrænser på sociale medier, forskere advarer om mistrivsel blandt unge, og mange forældre oplever daglige konflikter omkring skærmtid derhjemme.

Fra YouTube-succes til voksende tvivl

Rasmus Kolbe har i årevis været blandt de mest populære danske creators på YouTube. Under navnet Lakserytteren har han samlet millioner af visninger og tusindvis af loyale unge følgere.

Men bag den store succes begyndte tvivlen langsomt at vokse.

Ifølge Rasmus Kolbe kom erkendelsen især gennem møderne med børn og unge fans. Mange skrev til ham om ensomhed, mistrivsel og ubehagelige oplevelser online. Samtidig oplevede han, hvordan børn brugte enorme mængder tid på sociale medier uden voksnes indsigt i, hvad de egentlig så.

– Jeg mødte mange forældre, som ikke anede, hvad deres børn sad og så på nettet. De overlod deres børn til fremmede mennesker på internettet uden rigtig at vide, hvad indholdet egentlig indeholdt, fortæller han.

Vendepunktet kom for alvor, da han selv blev far.

– Da jeg stod med mit barn i armene, tænkte jeg pludselig: "Du skal ikke sidde og se YouTube på samme måde som alle de andre børn." Der gik det op for mig, hvor voldsomt internettet og sociale medier har udviklet sig de seneste år, siger han.

Kritik af algoritmer og "uendeligt scroll"

Rasmus Kolbe mener, at sociale medier i dag er designet til at fastholde børn foran skærmen så længe som muligt.

Han peger især på algoritmerne bag platforme som YouTube, TikTok, Instagram og Snapchat. Ifølge ham handler det ikke længere om kvaliteten af indholdet, men om at holde brugerne aktive længst muligt, så platformene kan vise flere reklamer og tjene flere penge.

– Hele algoritmens formål er at holde børnene fastlimet til skærmen. Der bliver ikke tænkt over, om indholdet er sundt eller godt for barnet. Der bliver tænkt på, hvor længe barnet bliver siddende, siger han.

Han beskriver sociale medier som et sted, hvor børn hurtigt kan blive eksponeret for voldsomt eller upassende indhold.

– Du kan det ene øjeblik se en tegnevideo, og det næste øjeblik bliver du sendt videre til noget meget voldsomt. Det er den virkelighed mange børn møder online i dag, siger han.

Ifølge Rasmus Kolbe er problemet blevet endnu større med de korte videoer som YouTube Shorts og TikTok-lignende indhold.

– Der er sket et kæmpe skifte de sidste par år. Meget af indholdet er blevet hurtigere, mere aggressivt og designet til konstant scrolling. Det skaber en helt anden adfærd hos børn og unge, mener han.

"Politikerne har sovet i timen"

YouTube-stjernen lægger heller ikke skjul på, at han mener danske politikere har reageret for sent på udviklingen.

Han efterlyser langt mere regulering af sociale medier og foreslår blandt andet en lovbestemt aldersgrænse på 15 år for sociale medier.

– Politikerne har været gode til selv at bruge sociale medier i valgkampe, men de har ikke taget ansvar for, hvordan børn bruger dem hver eneste dag, siger han.

Han mener samtidig, at samfundet mangler forskning og rådgivning til forældre omkring børns digitale liv.

– Der har været en hel generation af børn, som har fået fri adgang til internettet uden særligt mange regler eller redskaber. Jeg tror ikke, det har været sundt, siger han.

Rasmus Kolbe kalder direkte på en hårdere regulering af tech-giganterne og mener, at Europa bør investere mere i egne digitale løsninger fremfor at være afhængige af amerikanske platforme.

– Vi burde skabe europæiske alternativer til de sociale medier, som tager langt mere hensyn til børn og privatliv, siger han.

Flimmer skal være modsvaret

Som reaktion på udviklingen har Rasmus Kolbe de seneste år arbejdet på børneappen Flimmer.

Projektet beskriver han som et direkte alternativ til de traditionelle sociale medier. Her er tanken at skabe et digitalt univers designet specifikt til børn – uden de mekanismer, der normalt fastholder brugerne længst muligt.

Flimmer har blandt andet fået TV 2 med som investor, og allerede nu har over 19.000 danske forældre oprettet en konto på platformen.

På Flimmer bliver alle videoer gennemgået af mennesker, før de bliver offentliggjort. Der findes ingen autoplay-funktion, ingen kommentarfelter og ingen aggressive algoritmer.

– Vi har forsøgt at bygge en platform, hvor børn ikke bare passivt sidder og scroller. Hver video bliver koblet sammen med lege, quizzer eller aktiviteter, der gerne skulle få børnene væk fra skærmen igen, forklarer han.

Han mener, at tech-giganterne aldrig reelt har designet deres platforme til børn.

– Den samme app, der bliver givet til en voksen, bliver også givet til et barn. Der bliver ikke taget hensyn til, at et barn tænker anderledes eller reagerer anderledes end voksne, siger han.

Sociale medier og mistrivsel

Rasmus Kolbe peger på, at sociale medier også spiller en rolle i den voksende mistrivsel blandt børn og unge.

Han understreger dog, at problematikken er kompleks, men mener samtidig, at mange børn i dag lever under et konstant digitalt pres.

– Der er stress, dårlig søvn, online mobning og hele tiden noget, man skal følge med i. Det påvirker børn og unge mere, end vi måske har lyst til at indrømme, siger han.

Han oplever, at mange børn søger hjælp hos influencers og creators fremfor voksne omkring dem.

– Jeg har fået ekstremt mange beskeder fra børn gennem årene, som ikke trivedes og havde brug for at tale med nogen. Det siger noget om, hvor stort problemet er blevet, fortæller han.

Et andet syn på skærme i familien

Til sidst sender Rasmus Kolbe også en klar opfordring til danske forældre.

Han mener, at mange familier bør ændre måden, de tænker skærme på.

– Vi har gjort skærmen til barnets personlige ejendel. Det gør det utrolig svært senere at sætte grænser, siger han.

I stedet foreslår han, at skærme bliver betragtet som noget, familien ejer sammen.

– Jeg tror meget mere på familie-iPads og familie-skærme, som børn kan låne i perioder. Forældre skal turde tage kontrollen tilbage, siger han.

Selvom debatten om sociale medier langt fra er slut, er Rasmus Kolbe ikke i tvivl om én ting:

– Internettet kan være fantastisk. 

Det kan bruges til læring, kreativitet og fællesskab. 

Men vi er nødt til at bygge digitale løsninger, der hjælper børn – ikke bare holder dem fanget foran en skærm.