Den gode kollega findes ikke kun på redaktionen

I dag arbejder jeg alene. 

Jeg driver Faceworld Media, tager selv ud på reportager, laver interviews, redigerer, skriver artikler og sender radio. 

Jeg har ikke længere kollegaer omkring mig i hverdagen.

Alligevel tænker jeg ofte tilbage på de mange år, hvor jeg arbejdede sammen med andre i medieverdenen. 

Det har fået mig til at tænke over et vigtigt spørgsmål:

Hvad vil det egentlig sige at være en god kollega?

For mig handler det ikke om, hvem der er dygtigst med et kamera, hvem der kan skrive den bedste overskrift eller være den skarpeste journalist. 

Det handler først og fremmest om, hvordan vi er over for hinanden.

Jeg har altid nydt at møde nye mennesker. 

Gennem årene har jeg arbejdet sammen med mange forskellige personligheder, og jeg har lært, at ingen mennesker er ens. 

Nogle spreder ro og overskud. Andre kan, især når de er pressede, komme til at skabe en hård stemning omkring sig.

Jeg har altid haft størst respekt for de mennesker, der kan bevare roen – også når deadlines presser, teknikken driller, eller dagen ikke går som planlagt. 

En god kollega er én, der får andre til at føle sig trygge, ikke usikre.

Desværre har jeg også oplevet en hård tone i mediebranchen. Både ansigt til ansigt og på sociale medier. 

Det undrer mig, for vi arbejder alle med mennesker. Derfor burde respekt også være en naturlig del af vores arbejde.

For mig har kollegaer altid været mere end mennesker, man deler en arbejdsplads med. De har været en slags ekstra familie. 

Når man rejser sammen, dækker begivenheder sammen og oplever både glæder og svære historier, opstår der et særligt fællesskab.

Men et godt kollegaskab stopper ikke ved det faglige.

Hvis en kollega virker stille eller anderledes end normalt, behøver der ikke være en lang samtale. Nogle gange er det nok at spørge:

"Godmorgen. Hvordan har du det i dag?"

Eller:

"Har du brug for at snakke?"

De spørgsmål kan betyde langt mere, end man tror.

Når man arbejder som journalist eller tv-fotograf, møder man også svære historier. 

Ulykker, sygdom, sorg eller andre voldsomme begivenheder kan sætte sig. Ingen bør føle, at de skal klare det alene.

Jeg har selv været på opgaver, som var svære at være i. 

Derfor mener jeg også, at man skal kunne sige fra. Hvis en opgave bliver for voldsom, skal man kunne sige til sin redaktør eller chef:

"Det her kan jeg ikke være i. Kan en anden tage opgaven?"

Det er ikke et tegn på svaghed. Tværtimod kræver det mod at kende sine egne grænser.

En god kollega lægger mærke til, hvis noget er anderledes. 

En god ven spørger, om man har lyst til at tage en kop kaffe efter arbejde eller bare gå en tur og få tankerne væk fra dagens oplevelser.

Selvom jeg i dag arbejder alene med Faceworld, tager jeg de erfaringer med mig. 

De minder mig om, hvor vigtigt fællesskab, respekt og omsorg er – også i en branche, hvor tempoet ofte er højt.

Journalistik handler om mennesker.

Derfor bør måden, vi behandler vores kollegaer på, være lige så vigtig som de historier, vi fortæller.