Befrielsen lever videre: Ny udstilling på Tirpitz fortæller om krigens sår

Danmarks befrielse den 5. maj 1945 blev begyndelsen på et nyt kapitel. 

På Tirpitz sætter en ny udstilling fokus på befrielsesdagene, tiden efter krigen og de spor, som besættelsen efterlod hos både mennesker og samfund.

Selvom stadig færre selv kan huske dagene i maj 1945, lever fortællingerne videre gennem familierne.

– Jeg har ikke selv oplevet befrielsen, men det gjorde mine bedsteforældre. 

Da jeg var lille, fyldte deres fortællinger om den 5. maj 1945 meget, fortæller en af de medvirkende ved åbningen.

Befrielsen fik ikke alene betydning for dem, der oplevede den. Krigen og den efterfølgende opbygning af velfærdssamfundet har været med til at forme det Danmark, vi kender i dag.

Danmark valgte demokratiets side

Efter befrielsen stod Danmark over for et nyt internationalt verdensbillede. 

Europa blev hurtigt delt mellem øst og vest, og Danmark skulle beslutte, hvor landet hørte hjemme.

Valget faldt på demokratiet og det internationale samarbejde. Danmark blev en del af FN og NATO og tilsluttede sig senere EF, der siden blev til EU.

– Besættelsen, krigen og befrielsen var med til at bestemme, at vi blev en del af det internationale samfund. 

Som danskere og som land forpligtede vi os over for fællesskabet, lyder det ved udstillingsåbningen.

Barndomsminder fra besættelsen

Ved åbningen deltog også mennesker, der selv oplevede Anden Verdenskrig. 

En af gæsterne husker, hvordan tyskerne beslaglagde dele af skolen, hvor hans far arbejdede som lærer. Kun to klasseværelser kunne fortsat benyttes.

En anden erindring handler om frygten for de allierede flyvemaskiner. 

Tæt ved det lokale forsamlingshus havde tyskerne opstillet en kanonstilling, hvorfra der kunne skydes mod flyene.

– Vi var mest bange for, at flyene skulle skyde igen. 

Vi havde et beskyttelsesrum klar, men vi kom aldrig til at bruge det, fortæller han.

Også tiden efter befrielsen gjorde et stærkt indtryk. 

Langs vestkysten skulle de mange miner uskadeliggøres. 

Som stor dreng overværede en af gæsterne en sprængning fra en klit.

– Jeg så et voldsomt glimt. 

Derefter kom lyden som et tryk, så jeg ganske enkelt trillede ned ad klitten.

Glæden den 4. maj

Udstillingen rummer også personlige beretninger fra den aften, hvor frihedsbudskabet lød i radioen.

En beretning fortæller om den 4. maj 1945, hvor nyheden om den tyske kapitulation blev hørt på et værelse på Kuranstalten. 

Budskabet skulle straks deles med patienterne i de øvrige barakker.

På vej ud ad døren mødte fortælleren en pige, der sprang ham om halsen og kyssede ham. Derefter løb de begge videre med det glædelige budskab. 

Han fandt aldrig ud af, hvem pigen var.

Historien indfanger den spontane glæde og lettelse, som bredte sig i Danmark, da fem års besættelse nærmede sig sin afslutning.

Hvordan heler et land efter en krig?

Udstillingen handler ikke kun om selve befrielsen. 

Den undersøger også, hvad der skete bagefter, og hvordan mennesker og samfund forsøgte at komme videre.

– Hvordan heler man sårene, og hvordan lagrer man traumerne både nationalt og personligt? Det er også det, udstillingen handler om, fortæller en gæst.

For mennesker med egne minder fra krigen kan besøget vække stærke følelser. Samtidig kan udstillingen hjælpe dem med at placere deres personlige erfaringer i en større historisk sammenhæng.

Arbejdet med udstillingen har krævet indsamling af baggrundsmateriale, udvælgelse og konservering af genstande samt samarbejde med museer, arkiver og eksterne fagfolk. 

Projektet har blandt andet modtaget støtte fra A.P. Møller Fonden, Augustinus Fonden og VELUX FONDEN.

Historien skal fortælles videre

Musikken var også en del af åbningen. 

Et band fremførte sange om besættelse og befrielse – både i historisk forstand og som billeder på den personlige oplevelse af at være bundet og igen blive fri.

Udstillingens vigtigste opgave er dog at bringe historien videre til kommende generationer. De skal forstå, at frihed og demokrati ikke kan tages for givet.

– Det er vigtigt, at vi bliver ved med at fortælle historien om, hvor galt det kan gå. 

Jeg håber, at kommende generationer vil sætte pris på vores demokrati og vores frihed og forstå, at vi skal værne om det.

Budskabet fra Tirpitz er derfor ikke kun rettet mod fortiden. 

Det handler også om nutiden og fremtiden: Danmark står stærkest, når landet værner om demokratiet og deltager aktivt i det internationale fællesskab.