Bag hegnet: Oksbøllejren blev hjem for titusindvis af tyske flygtninge
På sit højeste havde Oksbøllejren omkring 35.000 indbyggere. Bag pigtråden opstod et helt samfund med skoler, sygehus, kirker, værksteder og biograf. Men hverdagen var også præget af sygdom, dødsfald, savn og en stor usikkerhed om fremtiden.
I dag er store dele af området omkring den tidligere Oksbøllejr igen dækket af natur.
Men går man omkring 80 år tilbage i tiden, så området helt anderledes ud.
Her lå en enorm lejr, som efter Anden Verdenskrig blev midlertidigt hjem for titusindvis af tyske civile flygtninge.
Historien om Oksbøllejren er samtidig en fortælling, der begyndte længe før de første flygtninge ankom.
Fra dansk militærlejr til tysk besættelse
Allerede i 1929 blev der oprettet en dansk militærlejr ved Oksbøl.
I begyndelsen var det en teltlejr, hvorfra det danske artilleri gennemførte øvelser på Kallesmærsk Hede.
Da Tyskland besatte Danmark den 9. april 1940, overtog den tyske værnemagt militærområderne omkring Oksbøl.
Lejren fik navnet "Truppenübungsplatz Oxböl" og blev blandt andet brugt til uddannelse af soldater, som skulle sendes til Østfronten.
I 1941 blev lejren kraftigt udvidet.
Dele af Aal Plantage blev fældet, ejendomme blev eksproprieret, og den store Nordlejr blev opført.
Militærlejren kom til at bestå af omkring 200 barakker. Der var kapacitet til cirka 15.000 soldater og plads til omkring 3.600 heste.
De første flygtninge ankommer
I begyndelsen af 1945 nærmede krigen sig sin afslutning.
Den Røde Hær rykkede frem fra øst, og millioner af civile flygtede fra de østlige dele af Tyskland.
Mange havde kun det tøj og de ejendele med sig, som de kunne bære.
Den 21. februar 1945 ankom de første tyske flygtninge til Oksbøllejren.
Kvinder, børn og ældre kom med tog til Oksbøl. Krigen var endnu ikke slut, og de tyske myndigheder beslaglagde blandt andet skoler, hoteller, forsamlingshuse og militærbygninger til indkvartering af flygtningene.
Et svært møde med lokalbefolkningen
Flygtningenes ankomst skete efter næsten fem års tysk besættelse af Danmark.
Det satte sit præg på danskernes syn på de mennesker, der nu kom til landet.
Mange følte vrede og modvilje mod alt tysk.
Samtidig var en stor del af flygtningene civile kvinder, børn og ældre mennesker, som selv var blevet ofre for krigens konsekvenser.
Danmark blev frit – flygtningene blev bag hegnet
Den 5. maj 1945 kunne danskerne fejre befrielsen.
Men for de tyske flygtninge i Oksbøl betød krigens afslutning ikke, at de kunne rejse hjem.
Ved befrielsen boede omkring 10.000 tyske flygtninge allerede i Oksbøllejren.
På landsplan befandt mere end 200.000 tyske flygtninge sig fortsat i Danmark.
For danskerne begyndte friheden. For flygtningene begyndte en ny og usikker periode bag pigtråd.
Oksbøllejren voksede til omkring 35.000 indbyggere
Efter befrielsen blev Nordlejren indrettet som flygtningelejr, mens det danske militær vendte tilbage til Sydlejren.
Oksbøllejren voksede til omkring 35.000 indbyggere og blev omtalt som Danmarks sjettestørste by.
Bag hegnet fandtes blandt andet skoler, værksteder, køkkener, sygehus, kirker, administration, biograf og kirkegård.
Det var med andre ord et helt samfund.
Men det var et samfund, som beboerne ikke selv havde valgt at være en del af.
Næsten intet privatliv
Forholdene i barakkerne kunne være trange.
I nogle barakker boede omkring 150 mennesker, og tidligere hestestalde blev også anvendt til indkvartering.
Familier kunne forsøge at skabe små private områder med tæpper som skillevægge.
Men privatlivet var næsten ikkeeksisterende, og om vinteren var bygningerne vanskelige at varme op.
Samtidig skulle titusindvis af mennesker have mad hver eneste dag.
Lejrens køkkener producerede derfor enorme mængder mad, og kosten blev nøje kontrolleret og fastsat efter bestemte mængder og kaloriebehov.
Sygdommene ramte hårdt
Særligt i 1945 blev sygdom en alvorlig del af livet i lejren.
Flygtningene blev blandt andet ramt af tyfus, difteri, skarlagensfeber og tuberkulose.
Mange var allerede svækkede efter flugt, sult og kulde, og mangel på medicin gjorde situationen endnu vanskeligere.
Omkring 17.000 tyske flygtninge døde under opholdet i Danmark.
Omkring 12.500 dødsfald fandt sted inden den 1. oktober 1945.
Mere end halvdelen af de døde var børn, og spædbørn og småbørn var særligt hårdt ramt.
På flygtningekirkegården ved Oksbøl findes i dag 1.796 grave.
1.247 af de begravede døde i Oksbøllejren mellem 1945 og 1949. Andre grave blev senere flyttet til kirkegården.
Børnene gik i skole
Trods sygdom, savn og usikkerhed skulle der skabes en hverdag.
Der blev oprettet børnehave, folkeskole, højere skole og folkehøjskole.
Der blev undervist i flere fremmedsprog, men ikke i dansk.
Det skyldtes den danske politik om, at flygtningene skulle vende tilbage til Tyskland. De skulle ikke integreres i det danske samfund.
Alle flygtninge over 14 år havde samtidig arbejdspligt.
En stor del af arbejdet med at få det enorme lejrsamfund til at fungere blev derfor udført af flygtningene selv.
Der fandtes blandt andet arbejdsanvisning, politikontor, folkeregister, lejrdomstol, alderdomshjem og arrestbygning.
Demokrati bag hegnet
Oksbøllejren fik også sit eget tyske kommunestyre baseret på frie demokratiske valg.
Byrådet bestod af 28 medlemmer, og der blev valgt både borgmester og viceborgmester.
Samtidig blev der arbejdet med demokratisk oplysning og et opgør med nazistisk tankegods.
Biograf med omkring 900 pladser
Der var også plads til kultur.
Lejren havde en stor biograf med omkring 900 pladser.
Her blev der vist film og opført revyer, operetter, koncerter og dukketeater.
Om søndagen blev biografen indrettet som kirkesal.
Kulturen gav beboerne et pusterum fra savnet og uvisheden om, hvad fremtiden ville bringe.
En tragisk episode ved hegnet
I april 1947 skete en alvorlig hændelse ved lejrens hegn.
En ældre tysk flygtning blev skudt af en dansk vagt og døde efter at være blevet ramt i brystet.
Efterfølgende opstod et rygte om, at danske vagter skulle modtage 200 kroner for at skyde en tysker.
Der findes ikke dokumentation for denne påstand.
Kilderne giver forskellige forklaringer på, hvad der præcist skete.
Ifølge én beretning var manden tunghør. Ifølge en anden blev han skudt, efter at han forsøgte at tage træ og ikke standsede.
Det fulde hændelsesforløb kan derfor ikke fastslås med sikkerhed.
Mange vidste ikke, om familien stadig levede
For mange flygtninge var savnet efter familien en del af hverdagen.
Nogle vidste ikke, om deres nærmeste var døde, savnede eller befandt sig i en anden besættelseszone.
Lejrens folkeregister gennemgik navnelister i forsøget på at finde oplysninger om savnede familiemedlemmer.
Hjemsendelserne begyndte
De første større hjemsendelser fra Oksbøl begyndte i slutningen af 1946.
Flygtningene blev fordelt mellem de britiske, amerikanske, franske og sovjetiske besættelseszoner.
Kun få kunne vende tilbage til deres oprindelige hjem.
I de følgende år blev lejren gradvist tømt.
Samtidig blev flygtninge fra andre lejre samlet i Oksbøl, inden de kunne forlade Danmark.
Måske op mod 100.000 mennesker opholdt sig på et tidspunkt i Oksbøllejren eller passerede gennem den.
Lejren lukkede i 1949
Oksbøllejren lukkede som flygtningelejr i begyndelsen af 1949.
Den var den længst fungerende og den sidste af de store tyske flygtningelejre i Danmark.
Blandt de sidste, der rejste, var syge mennesker, som havde haft behov for behandling.
Efterfølgende blev Nordlejren blandt andet anvendt som lejr for militærnægtere.
De var med til at nedbryde bygningerne og rydde området, mens Aal Plantage gradvist blev genskabt.
Sporene forsvandt – historien gjorde ikke
Barakkerne blev revet ned. Træerne vendte tilbage, og naturen overtog langsomt området.
Men historien forsvandt ikke.
Den blev bevaret gennem blandt andet kirkebøger, breve, dagbøger, fotografier og fortællinger fra mennesker, der havde boet eller arbejdet i området.
I dag er historien om Oksbøllejren en vigtig del af Oksbøls historie og identitet.
Bag de store tal gemmer sig historier om enkelte mennesker – børn, voksne og ældre, der mistede deres hjem og måtte skabe en midlertidig tilværelse langt fra det liv, de kendte.
Oksbøllejren minder samtidig om, at konsekvenserne af en krig ikke nødvendigvis slutter den dag, våbnene bliver lagt.
For mange mennesker begynder kampen for at finde hjem og skabe et liv igen først bagefter.
Artiklen bygger på historisk materiale anvendt i forbindelse med Faceworlds fortælling om Oksbøllejren.