For 150 år siden rullede toget for første gang gennem Varde Kommune.
Med jernbanens ankomst fik borgere nye transportmuligheder, og erhvervslivet kunne udnytte banen som en vigtig løftestang for handel, landbrug og industri.
Den vestjyske længdebane har siden spillet en helt central rolle i områdets udvikling – både for borgere, erhvervsliv og turisme.
I 2025 blev jubilæet markeret med en festlig Togfestival – 150 års fællesskab, som fandt sted lørdag den 23. august.
Varde Kommune afholdte festivalen i samarbejde med det lokale udviklingsråd, og dagen blev fyldt med aktiviteter for hele familien.
Det blev et historisk tog-event for alle
Festivalen foregik i Varde, mens flere stationer – bl.a. i Sig, Oksbøl og Tistrup – også var med til fejringen.
Deltagerne kunne opleve historiske tog og endda tage en hyggelig tur i nogle af dem.
Der blev budt på musik, oplæg om banens betydning, og sjove familieaktiviteter.
Dagen kulminerer på Varde Station, hvor der var fællesspisning og livemusik – en perfekt afslutning på en dag i togenes og fællesskabets tegn.
Mere end tog – en fejring af fællesskab og egnsudvikling
Togfestivalens formål var at samle borgere fra hele kommunen og vise, hvordan jernbanen har bundet egnen sammen i 150 år.
Banen var ikke kun et transportmiddel – den var en livsnerve, som skabte vækst og bragte mennesker tættere på hinanden.