Rygelovens historie: 1. juli er det 30 år siden Danmark fik sin første rygelov. 

I 2024 bruger 35 procent af de 15-29-årige mindst ét tobaks- eller nikotinprodukt. Blandt de 15-17-årige er andelen, der bruger e-cigaretter, steget fra knap 5 procent i 2021 til 14 procent i 2024. Stigningen skyldes især de populære og ulovlige engangs-e-cigaretter – de såkaldte puff bars eller vapes – med smag af frugt og slik.

Rygelovens historie: 1. juli er det 30 år siden Danmark fik sin første rygelov. Men hvordan kom vi fra at rygning var tilladt overalt til røgfri caféer og arbejdspladser?

Hvor må man ryge?
Alle vegne: På kontorer, restauranter, hospitaler og i sporvogne og tog. Rygning er en central del af det sociale liv – lærere ryger i klasselokalerne, og til konfirmationer og fødselsdage er det almindeligt, at der går tobaksfade rundt, som gæsterne kan forsyne sig fra.

Hvor mange ryger?
78 pct. af mænd og 40 pct. af kvinder ryger i 1950.

Hvad gør Kræftens Bekæmpelse?
Fra 1942 begynder vi at samle oplysninger om kræfttilfælde i Cancerregistret, og data herfra viser en stigning i lungekræfttilfælde. 

I 1953 begynder vi at advare offentligheden mod cigaretrygningens kræftfremkaldende virkning. De første anti-tobakskampagner kommer i 1960'erne og er målrettet børn og unge.

Hvad sker der politisk?
Helt tilbage i 1920'erne mistænker forskere rygning for at være årsag til lungekræft. 

I 1950'erne bliver sammenhængen bevist. Men først i 1964 anbefaler et udvalg i Indenrigsministeriet, at der iværksættes oplysning, som kan afholde børn og unge fra at tillægge sig samme rygevaner som deres forældre.

Hvad gør tobaksindustrien?
Tobaksindustrien benægter hårdnakket, at tobak er skadeligt, og sår tvivl om forskningen. De intensiverer markedsføringen med reklamer i ugeblade og aviser. 

Den stigende opmærksomhed på kræftrisikoen bliver mødt med nye produkter som filtercigaretter, light cigaretter og mentolsmag. Tiltag, der gør det mere behageligt at ryge og fejlagtigt giver indtryk af cigaretter, der er mindre farlige.

Hvor må man ryge?
Der bliver røget på mange arbejdspladser, i folks egne hjem og i transportmidler som fly og tog. 

I 1970'erne er det stadig normalt, at pædagoger og lærere ryger indendørs, samtidig med at de tager sig af børnene. I 1980'erne bliver rygning dog henvist til lærerværelset.

Hvor mange ryger?
68 pct. af mænd og 47 pct. af kvinder ryger i 1970. Blandt de 15-19-årige ryger fire ud af ti dagligt i 1975.

Hvad gør Kræftens Bekæmpelse?
Vores oplysning om tobakkens skader fortsætter med undervisningsmaterialer til skoleelever. 

Kampagnen Røgfri Dag bliver afholdt første gang i 1978 og fortsætter til 1993. 

Samtidig forsøger vi at påvirke politikerne til flere røgfri fællesmiljøer og forbud mod tobaksreklamer. Men der kommer til at gå mange år, før det bliver til virkelighed.

Hvad sker der politisk?
Der kommer større politisk fokus på tobak, og i 1987 nedsætter regeringen Tobaksskaderådet, der skal styrke det forebyggende arbejde på sundhedsområdet. 

Rådet står bag kampagner som Røgfri Årgang målrettet skoleelever. I 1988 bliver tobaksreklamer på tv forbudt. 

Og samme år indføres en lov, som skal sikre, at man ikke mod sin vilje bliver udsat for tobaksrøg på statslige arbejdspladser og i transportmidler. Loven er dog meget vag og får ikke den store betydning.

Hvad gør tobaksindustrien?
Industrien reklamerer fortsat i blade og aviser. Marlboro begynder at sponsorere Formel 1. Cigaretten bliver en central rekvisit i ungdomsoprøret, kvindefrigørelsen og rockmusikken. 

Hvor må man ryge?
I 1995 kommer en rygelov, der begrænser rygning i offentlige lokaler og transportmidler. For første gang bliver det slået fast, at vi skal begrænse passiv rygning. 

På det tidspunkt er det et nybrud at tænke på ikke-rygerne. Som noget nyt skal kommunerne fastsætte regler for røgfri miljøer på de kommunale arbejdspladser. Nogle kommuner beslutter, at lærerværelser bliver opdelt i ryge- og ikke-rygeområder. I 1997 forbyder SAS rygning på alle afgange.

Hvor mange ryger?
I 1990 ryger 44 pct. af voksne dagligt; 47 pct. af mændene og 40 pct. af kvinderne.

Hvad gør Kræftens Bekæmpelse?
Der kommer mere fokus på at hjælpe dem, der gerne vil kvitte tobakken. Sammen med Tobaksskaderådet og Hjerteforeningen udvikler vi værktøjer til rygestop. Kræftens Bekæmpelse lancerer en telefonhjælpelinje, Røgfri Linjen, der senere bliver til Stoplinien og overtages af Københavns Kommune. Samtidig arbejder vi stadig med skoleelever, blandt andet med undervisningsmaterialet Gå op i røg og materialet Snak om Tobak til forældremøder.

Hvad sker der politisk?
Sideløbende med at cigaretter bliver mindre populære, vinder andre tobaks- og nikotinprodukter frem, særligt blandt unge: Snus, nikotinposer, puffbars og e-cigaretter. Sundhedsstyrelsen lancerer en kampagne, der oplyser forældre om de nye produkter og deres stærkt afhængighedsskabende virkning, men tobaksindustrien argumenterer for, at de nye produkter er mindre skadelige og hjælper rygere væk fra traditionelle cigaretter

Hvad gør tobaksindustrien?
I flere lande taler man om at udfase tobak. Den socialdemokratiske regering kommer i 2022 med et forslag om at forbyde tobak til børn født efter 2010. Det vil med tiden betyde, at ingen begynder at ryge. Der er ikke flertal for forslaget, men en lignende lov er vedtaget i New Zealand.

I 2024 bruger 35 procent af de 15-29-årige mindst ét tobaks- eller nikotinprodukt. Blandt de 15-17-årige er andelen, der bruger e-cigaretter, steget fra knap 5 procent i 2021 til 14 procent i 2024. Stigningen skyldes især de populære og ulovlige engangs-e-cigaretter – de såkaldte puff bars eller vapes – med smag af frugt og slik.

Hvad gør Kræftens Bekæmpelse?

Kræftens Bekæmpelse arbejder fortsat for at forebygge brug af tobak og nikotin. Vi relancerer stop-appen Kvit, og hjælper skoler og arbejdspladser med røg -og nikotinfri skole- og arbejdstid. Politisk arbejder vi for højere priser, bedre hjælp til rygestop, flere røgfri miljøer og færre steder, der sælger tobak og nikotin.

Hvad sker der politisk?

Regeringen vedtager Kræftplan V, som indeholder rygestop som en del af hospitalsbehandling og gratis rygestopmedicin. Der foreslås også færre salgssteder for tobak.

I 2023 vedtager regeringen en forebyggelsesplan, der bl.a. giver myndighederne lov til at bruge unge til at kontrollere tobaks- og nikotinsalg til mindreårige. Omtrent hver tredje butik overtræder reglerne. Reglerne for puff bars strammes, og nikotinposer skal nu have neutral emballage som cigaretter.

Hvad gør tobaksindustrien?

Industrien hævder at deres e-cigaretter, nikotinposer og opvarmede tobak er vejen til en røgfri fremtid. I 2023 afslører TV 2 i dokumentaren 'Røgsløret fra tobaksindustrien', hvordan industrien hævder ikke at markedsføre sine produkter til unge, men alligevel promoverer dem på sociale medier, i nattelivet og i detailhandlen til unge.

I dag er tobak og nikotin næsten lige så tilgængeligt som slik og tyggegummi. Det er virkelig positivt, at man nu begynder at regulere udbuddet af produkterne, så færre børn og unge fristes til at bruge dem