KV25 i Oksbøl på Blåvandshuk Skole
Der var stor interesse, da der i dag blev holdt paneldebat om KV25 i Oksbøl på Blåvandshuk Skole. Arrangør: Oksbøl Borger- og Erhvervsforening Sted: Kantinen, Blåvandshuk Skole.
Her kunne borgerne møde kandidater fra flere partier, mens journalist og forfatter Ulla Højgaard fra GoVarde styrede debatten og stillede skarpe spørgsmål om de mest aktuelle udfordringer i Varde Kommune.
Mange vigtige emner kom på bordet – lige fra Samuelsgården og det lokale foreningsliv til plejehjem, ældremad, turisme og naturbeskyttelse. Debatten kredsede om det centrale spørgsmål: Hvis I er med til at sætte retningen – hvordan ser Varde Kommune så ud om 10 år?
Hver deltager fik 30 sekunders taletid til at give deres bud.